Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er de bedste abonnementer til under 100 kroner

Her er de bedste abonnementer til under 100 kroner

De fleste teleselskaber har for nyligt sat priserne op. Derfor har Mobilsiden taget et kig på, hvor du stadig kan få et godt abonnement for under 100 kr.

Hen over årsskiftet er der sket en prisstigning på de fleste abonnementer hos de danske teleselskaber, og det betyder, at det efterhånden hører til sjældenhederne at finde gode, billige abonnementer til en pris på eller under de magiske 100 kroner.

Læs også: Telenor sætter prisen op og fjerner et abonnement

Derfor har Mobilsiden været på rundtur hos de mange forskellige teleseleskabers hjemmesider - både kendte såvel som ukendte.

Hermed præsenterer vi et samlet overblik over de forskellige danske teleselskaber, der stadig udbyder de helt billige abonnementer til dig, der ikke har brug for meget mere end at tjekke dagens vigtigste nyheder, være på Facebook og se lidt videoer på YouTube i ny og næ - og ikke at forglemme: at foretage telefonopkald.

Som følge af prisstigningerne er hverken Telenor, TDC, Telmore eller Fullrate at finde i oversigten over abonnementer til 100 kroner eller under, og for Call Me, CBB Mobil og Telias vedkommende er det kun de stærkt begrænsede abonnementer til børn, der holder sig inden for prisrammen.

Læs også: Disse priser ændrer sig for Bibob-kunder hos CBB Mobil

Det efterlader Oister, Zenji, 3, Lindsmobil og Greentel som de eneste teleselskaber, der leverer større abonnementer med gode mængder af data og tale til små priser. Bedst til prisen er det 3-ejede Oister med et godt stykke til nærmeste. For 99 kroner tilbyder Oister nemlig hele 18 GB data og 18 timers tale.

I nedenstående tabel kan du se teleselskaberne rangeret efter antal GB data lagt sammen med antal timers tale divideret med prisen, således at teleselskaberne med mest indhold til prisen med den laveste værdi. Et teleselskab der eksempelvis tager 100 kroner for 1 times data og 1 times tale vil dermed ende med en forfærdelig høj pointscore på 50, hvilket er lige til en bundplacering.

Zenji følger herefter med en 2. plads, hvor der tilbydes 16 GB data med 8 timers tale med et resultat på 4,13 til følge. Lige efter følger tre teleselskaber, 3, Lindsmobil og Greentel, der alle kører samme abonnement på 10 GB data og 10 timers tale for 99 kroner, hvilket giver en score på 4,95.

Efter de tre identiske abonnementer følger Oister med et lidt mindre abonnement, der er tilsvarende billigere. Du får dog her ikke lige så meget for pengene. Til sidst kommer alle de meget små abonnementer, hvor du kun får op til 1 GB data og 2 timers tale. Værst er det dog med Telia, hvor du for 0,3 GB data og 0,5 timers tale skal af med 49 kroner.

I tabellen nedenfor kan du få det fulde overblik. Hvis det bedste abonnement til 100 kroner eller mindre ikke er det, du er på jagt efter - så hold øje på Mobilsiden i den kommende uge, hvor vi undersøger de bedste abonnementer på det danske marked i andre prisklasser.

Teleselskab Data Tale Pris/mdr. PRIS / (DATA + TALE)
1. Oister 18 GB 18 timer 99 kr. 2,55
2. Zenji 16 GB 8 timer 99 kr. 4,13
3. 3 10 GB 10 timer 99 kr. 4,95
4. Greentel 10 GB 10 timer 99 kr. 4,95
5. Lindsmobil 10 GB 10 timer 99 kr. 4,95
6. Oister 8 GB 8 timer 89 kr. 5,56
7. CBB Mobil 1 GB 2 timer 69 kr. 23
8. Call Me 1 GB 1 time 49 kr. 24,5
9. coop mobil 1 GB 1 time 59 kr. 29,5
10. Telia 0,3 GB 0,5 time 49 kr. 61,25

Alternativet: Lebara

Hvis du ikke behøver et traditionelt abonnement som nogle af ovenstående, bør du tage et kig på Lebara, som faktisk giver mere for pengene end Oister på 1. pladsen. Der er dog tale om et taletidskort, der gælder i 30 dage, hvor du for kun 99 kroner får 30 GB data og 10 timers tale. Dertil får du mulighed for at ringe internationalt i 47 forskellige lande til relativt skarpe priser, hvilket er det, der er hovedformålet med produktet.

Som udgangspunkt får du tildelt et tilfældigt genereret telefonnummer med et SIM-kort, som enten kan købes på hjemmesiden eller hos en forhandler. Du kan også vælge at få flyttet dit normale telefonnummer fra et andet teleselskab over til dette SIM-kort. Lebara fungerer sådan, at du kan vælge at benytte en online-konto, hvor du har en saldo. Hvis der står penge på denne, starter en ny periode på 30 dage automatisk, og dermed kan du få det til at fungere lidt som et abonnement.

Derudover kan du aktivere pakker, tjekke og administrere din saldo samt øvrige ting ved hjælp af SMS-kommandoer.

Teleselskab Data Tale Pris/mdr. PRIS / (DATA + TALE)
1. Lebara 30 GB 10 timer 99 kr. 2,48 kr.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies