Her er de bedste danske apps

Danish App Awards har kåret de bedste danske apps til iPhone. Se vinderne her.

Her er de bedste danske apps

De bedste danske applikationer er netop blevet offentliggjort. Danish App Awards har nemlig i år for første gang uddelt årets priser i seks forskellige kategorier.

-”Vi er i en tid, hvor alle udvikler iPhone apps, men langt de fleste er ikke gode nok til, at brugerne gider bruge dem mere end en enkelt gang. Vi synes, at vi med Danish App Awards har fået sat fokus på kvalitet og faglig stolthed i app-branchen”, siger medarrangør Nicolas Thomsen til Politiken.

Applikationerne blev bedømt ud fra kriterierne design, funktionalitet og brugervenlighed, og juryen bestod af ni personligheder fra den danske app-verden, ledet af Nikolaj Sonne fra DRs So Ein Ding.

Applikationerne er alle danske, og skal være udviklet inden for det seneste år.

Vindere:

  • Danske Mobilbank fik både prisen som App of the Year og Best Functionality.
  • Den interaktive børnebog ‘Sylvesters Band’, udviklet af Uncle Handsalt fik prisen for Best Design.
  • Sports-applikationen ‘Endomondo’ løb med prisen Special Achievement Award, selvom den ikke er udviklet inden for det seneste år.
  • Koncept-appen ‘Songkick Concerts’ scanner din musikbibliotek på mobilen, og matcher din musiksmag med kommende koncerter. Den løb med prisen for Best Usability.
  • Spillet ‘The Marbians’ vandt publikumprisen efter en web-afstemning.

Andre nominerede applikationer var Taxa 4×35, Foliozo, Gyldendal Bøger, Pro Chords og CPH Airport.

Læs mere om Danish App Awards, juryen med mere.