Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er de danske priser på Lumia 950 og Lumia 950 XL

Her er de danske priser på Lumia 950 og Lumia 950 XL

De danske priser på Microsofts to nye topmodeller, Lumia 950 og den større Lumia 950 XL, er nu ude på Microsofts egen hjemmeside.

Microsoft løftede i tirsdags sløret for Lumia 950 og Lumia 950 XL, som begge skal vise det nye Windows 10 Mobile-styresystem fra samme firma frem på bedste vis, og det er med specifikationer helt i top.

Læs også: Microsoft: Windows 10 udgives til telefoner i december

Ved lanceringen var der dog ingen ord om de danske priser, men derimod kun europæiske og amerikanske, som kun kan give et fingerpeg om, hvad de reelle priser herhjemme bliver. I dag, tre dage senere, fremgår de danske priser dog på produktsiden for henholdsvis Lumia 950 og Lumia 950 XL - begge fås i enten sort eller hvid.

Den lille Lumia 950 har en dansk pris på 4.999 kroner, mens du skal af med 5.499 kroner, hvis du vil have den lidt kraftigere og større Lumia 950 XL. Tilbage mangler altså kun lanceringsdatoen, som Microsoft endnu ikke har meldt noget ud omkring.

Læs også: Microsoft lancerer Lumia 950 og 950 XL med Windows 10

Hvis du venter utålmodigt på at kunne købe de to telefoner herhjemme, kan du til gengæld angive din e-mail på produktsiderne, hvorved du får automatisk besked så snart de lanceres herhjemme.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies