Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er det nye i iOS 8.1 og OS X Yosemite

Her er det nye i iOS 8.1 og OS X Yosemite

Apple har vist den første store opdatering til iOS 8, og her kan du se, hvad der er nyt i iOS 8.1

Det var ikke en problemfri fødsels for Apple, da de skulle nedkomme med iOS 8. Det var en meget pladskrævende opdatering, som voldte nogle iPhone-brugere problemer med installationen, og det blev ikke bedre med den første lille opdatering - tværtimod.

Læs også: Apple iOS 8.1 beta 2 slippes løs, med gemte funktioner

IOS 8.0.1 fik nogle iPhone 6 og iPhone 6 Plus-telefoner til at tabe al mobilt netværk, så der ikke kunne ringes fra dem. Det fik Apple til hurtigt at trække den tilbage og udsende iOS 8.0.2 for at rette op på problemerne.

Med iOS 8.1 har det så gjaldt for Apple om ikke at lave lignende fejl igen. Apple skulle gerne tilbage til deres mantra 'it just works'.

Apple Pay

På trods af at Apple Pay ikke kommer til at bære brugbart for os i Danmark lige nu, skal det nævnes. Apple har en umiskendelig evne til at blive globale, så det ville ikke være underligt, hvis muligheden kommer til Danmark på et tidspunkt.

Læs også: iPhone 6-NFC kun til Apple Pay - i første omgang

Der har været talt og skrevet meget om Apple Pay, men nu er det her altså. Hvor meget det kommer til at blive brugt, er det springende spørgsmål, og tallene fra USA kommer til at være rigtig spændende.

Apple har på den ene side en del store samarbejdspartnere på kredit- og bank-siden, men butikkerne i USA kan være mere skeptiske. Forbrugerne kommer til at have den afgørende stemme i denne sag.

Continuity

Nogle af de ting, som Apple fortalte om ved deres WWDC handlede om at kunne smelte iPhone og Macs sammen. Tage opkald og sms'er på computeren uden nogen problemer. Det har manglet i en vis grad, men det er tilgængeligt nu.

Læs også: Apples "Kontinuitet" forener Mac med iOS 8 i efteråret

Apple har ikke haft den endelige version af styresystemet til sine computere helt klar, og derfor har samspillet mellem iOS og OS X Yosemite også været begrænset – SMS'er har ikke kunnet komme ind på Mac'en.

Men iOS 8.1 er der dog lavet om på det, så nu skal du bare have din iPhone liggende ved siden af din Mac, og så er der ellers ingen grund til at samle den op – bare bliv på computeren.

OS X Yosemite byder også på en grafisk overhaling, med nyt stilren dock og ny systemfont.

Under motorhjelmen er OS X optimeret til at give bedre driftstider, Apple lover her at i Safari kan der nu surfes i to timer mere eller ses Netflix i 3 yderlige timer i forhold til konkurrerende browsere. 

OS X Yosemite opdateringen er gratis og kan hentes fra i dag.

Stabilitet

iOS 8 var en ny version af iOS. Men en ny version i så bred forstand som iOS 8, så kommer der naturligvis også børnesygdomme, selvom ikke alle er så slemme som dem for iOS 8.0.1 og iPhone 6.

Læs også: Apple udgiver iOS 8.0.2 efter fejl med tidligere opdatering

Apple har rettet en lang række fejl og bugs, så iEnheder med iOS 8.1 kører betydeligt længere, inden de støder på et problem.

Især inden for Apples Health-app og HealtKit har Apple arbejdet på at glatte ud, så deres store satsning på sundhedsområdet virkelig kan slå igennem. Apple har netop proppet iPhone 6 og i Phone 6 Plus med sensorer og udregninger, der kan holde styr på alskens værdier og målinger, for at stå stærkt på dette felt.

iOS 8.1 er gratis og kan hentes fra den 20. oktober.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Poul Sønderby 19-10-2014 14:17:59

Pas på med OI X Yosemite! jeg har opgraderet min MacBook Air 11,6 MID 2013 med 1,4 GHz core I5, efter opdatering bliver den meget varm og batteritiden er faldet til 2 timer. Før opdateringen havde den en batteritid på 6-7 timer ved internet-surf.
Jeg har også fået et problem med OIS 8.02 og IPad 2, efter opdateringen kører den ekstrem langsomt, virkelig langsomt, det tager bla, over 1 min. at åbne Facebook.

6 0

Om brug af cookies