Her er forskellene på den nye iPad og konkurrenterne
Hvis du går og bryder hovedet med, hvordan den nye iPad adskiller sig fra iPad 2, Transformer Prime og Galaxy Tab 10.1, kan du få et overblik her.
Med lanceringen af tredje generation af Apples iPad er den hastigt voksende tablet-familie blevet udvidet med endnu et medlem.
For at give de potentielle tablet-købere et overblik over det nuværende udvalg har Cnet lavet en sammenligningstabel, som indeholder nogle af de største spillere på markedet. Her kan man nemt sammenligne de grundlæggende specifikationer for den nye iPad, forgængeren iPad 2, Asus Transformer Prime og Samsung Galaxy Tab 10.1.
Markedsføringen af den nye iPad synes allerede at fokusere kraftigt på Retina-skærmen, og med en opløsning på 2.048 x 1.536 pixels er dette da også en af de største forskelle i tabellen.
Andre vil måske til gengæld savne muligheden for at udvide hukommelsen, som det ellers kan lade sig gøre på Transformer Prime.
Den samlede oplevelse af et produkt kan selvfølgelig ikke gøres op udelukkende ved at kigge på de tørre tal, men ikke desto mindre giver tabellen et meget godt overblik.
Læs også:
- Prisfald på iPad 2: Nu til under 3.000 kroner
- Hver tredje amerikaner ejer en tablet i 2016

Modtag nyhedsbrev

(7)




Min plan er at min tablet skal erstatte min bærbare computer, således at jeg på sigt har en stationær computer med de fordele den giver og en tablet med dens mobile fordele.