Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er kameraet der kører på Android

Her er kameraet der kører på Android

Polaroid har lavet et kamera med Android-systemet, så der kan hentes apps og forbindes til Flickr.

Det måtte jo komme! Smartphones har været hårde ved markedet for de billige peg-og-skyd-lommekameraer, og hæderkronede Polaroid har nu taget konsekvensen: de laver et kamera, der minder om en mobiltelefon. Nemlig Polaroid SC1630 Smart Camera, der drives af Android-operativsystemet.

SC1630 har 3 x optisk zoom, 16 megapixel sensor, en 3,2 tommer stor trykfølsom skærm, micro-SD der understøtter op til 32 GB, Wi-Fi-forbindelse, Bluetooth og, ja, apps.

Der er naturligvis en direkte snabel ned i Android Marked, hvorfra der kan hentes et væld af apps til billedbehandling. Direkte til kameraet. Det er da smart. Samtidig kan du oploade til Flickr eller Facebook uden brug af en separat enhed.

Af andre tekniske spidsfindigheder kan nævnes automatisk ansigts- og smile-genkendelse, Smart Albums der organiserer fotos efter dato, sted og ansigter - for der er naturligvis geotagging i billederne.

Polaroid har endnu ikke offentliggjort en pris på banditten, men skal den blive en succes, må den være billigere end en smartphone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jesper Søgaard 16-01-2012 09:32:27

Kombinationen af Android og så et fuldblodskamera virker som en rigtig god ting og faktisk sidder jeg lidt og tænker "hvorfor er det ikke kommet noget før?".

Jeg har blot et par bekymringer. Hvordan håndterer Android at den primære funktion nu er et kamera? Har Android alle de funktioner der skal til?

Min største bekymring er dog de Apps der er i market. Tit når man behandler billeder i apps så forringer de kvaliteten betydeligt. Om det er fordi der er ringe computerkraft til rådighed i telefonen (nu kameraet) eller om det er for at tage hensyn til data ved jeg ikke. Jeg ser blot et problem i at man tager et flot billede med et 16mp kamera for derefter at skalere det ned i VGA når det skal redigeres. Så kan man jo lige så godt bruge kameraet i sin telefon.

0 0
Mads 16-01-2012 09:10:13

"If you can't beat them, join them!" :P

0 0
Peter Frederiksen 16-01-2012 09:57:25

Eller
"One OS Will Rule Them All"

0 0

Om brug af cookies