Her er Microsofts nye Surface Pro

Microsoft Surface Pro 4 står til at få en snarlig opdatering. Designet er dog nærmest uændret.

Her er Microsofts nye Surface Pro

Det lå i kortene. Microsoft har i sinde at afholde et Surface-event den 23. maj, og nu bekræfter kilder til Venturebeat at en ny Surface Pro er klar til at blive introduceret i de kommende dage.

Havde du håbet på en gennemgribende opdatering af den snart halvanden år gamle Surface Pro 4, vil du givetvis blive skuffet – for udviklingerne er der, men de er på ingen måde revolutionerende. Surface-afdelings egen chef, Panos Panay, har selv tidligere været ude og dæmpe forventningerne.


Den nye Surface Pro kunne derfor passende døbes ’Surface Pro 4S’. Ændringerne bliver kun at spore i den overhalede hardware samt nogle nye farvevarianter.

Et sæt lækkede produktbilleder illustrerer at den nye Pro-model vil ligne sin forgænger til forveksling, og at selv den ældre USB-port og smart-connector er bevaret.

Se også: Microsoft inviterer til Surface-event om to uger  

Microsoft Surface Pro
Foto: Mobilsiden.dk

Den medfølgende Surface Pen ser dog ud til at være ændret. Pennens tip har nu en anden form og dennes clips er nu borte. Den grundlæggende form er dog den samme.

De yderlige specifikationer er ikke udspecificeret, men det er højst sandsynligt, at Intel 7. generations processor vil være ombord – en generation nyere end den der i dag hersker i Surface Pro 4.

Pris, salgsstart og yderlige specifikationer mangler fortsat at blive offentliggjort – men med et Surface event i bedene den 23. maj, vil disse utvivlsomt blive detaljerer der.

Læs også:  Her er Microsofts lækre Surface Laptop