Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er Motorola Droid 4 - en Razr med QWERTY-keyboard

Her er Motorola Droid 4 - en Razr med QWERTY-keyboard

Motorola har lavet den nye Razr-smartphone om til en slide-mobil med QWERTY-keyboard. Se billeder og specifikationer her.

(Foto fra droid-life.com)
(Foto fra droid-life.com)

Motorola fortsætter med at spytte nye smartphones ud på markedet.

Ifølge Droid-life.com er den tidligere mobilgigant således på nippet til at lancere en QWERTY-telefon ved navn Droid 4 igennem det amerikanske teleselskab Verizon.

Det nye medlem af Motorola-familien er inspireret af designet fra Razr-smartphonen, som netop er kommet til Danmark. Billederne viser slående ligheder på både fronten og bagsiden.

Specifikationerne er også meget lig Razr-modellen: 1.2 GHz dual core-processor, 1GB RAM, 8 megapixels-kamera med 1080p HD-videooptagelse, vandafvisende nano-beskyttelse og Android som styresystem. Skærmen er dog 4", mens Razr er udstyret med 4,3".

MotoCast-funktionen, som Motorola introducerede i Danmark med Razr, er ligeledes understøttet. Det samme er det såkaldte Lapdock-tilbehør, som gør mobilen til kernen i en bærbar computer.

Droid 4 kan udnytte Verizons LTE-netværk, og rygtesmedene siger, at frigivelsen vil ske allerede 8. december.

(Foto fra droid-life.com)
(Foto fra droid-life.com)

Kommentar

x

Opret bruger
Kim 28-11-2011 11:23:47

Se så kunne den være et alternativ. Endeligt en telefon med keyboard!

0 0
x
Om brug af cookies