Her er Nokias Android telefon

Nokia har udviklet en smartphone til Android - Hør mere om enheden og se den her.

Her er Nokias Android telefon

Ifølge flere kilder, med indsigt i Nokias planer, har den finske mobilproducent været i gang med at udvikle en Android telefon, skriver The Verge.

Og noget tyder på at telefonen er kommet længere end til tegnebrættet. I november kunne Evleaks således vise det første billede af telefonen, der har fået kodenavnet Normandy.

Enheden der på billedet ligner en mellemting mellem en Asha- og en Lumia-model, har ikke umiddelbart nogle synlige knapper til navigation.

Nokia har udviklet og testet enheden med en afart af Googles Android, på trods af Microsoft plan om at overtage Nokias mobilafdeling. Dermed er det heller ikke sikkert, at enheden nogensinde når ud på butikshylder, da projektet formentlig vil blive skrottet til fordel for Microsofts Windows Phone.

Kilde: The Verge