Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er Nokias syv nye mobiler

Her er Nokias syv nye mobiler

Præsentation: Her er syv nye mobiltelefoner fra Nokia. Modellerne 1208, 1650, 2630, 2760 kommer på markedet i Danmark, mens 1200, 2505 og 2620 er forbeholdt andre markeder.

Nokia 2630
Nokia 2630 er kun 9,9 millimeter tyk. Den har et moderne design og en del funktioner, blandt andet kamera og Bluetooth. Som basis har den også e-mail, MMS, kalender, lommeregner og FM-radio. Nokia 2630 rammer markedet tredje kvartal 2007. Pris omkring 800 kroner.

Nokia 2760
Hvad angår Nokia 2760, har den et stilet design og et digital kamera. Ligesom 2630 har den også Bluetooth. Derudover kan den videooptage, og tilmed har den også FM-radio. Dataadgang er sikret via GPRS. I telefonbogen kan der gemmes helt op til 1000 kontakter.

Nokia 2760 kommer i tredje kvartal 2007. Prisen bliver omkring 900 kroner.

Nokia 2505
Nokia 2505, er en klaptelefon, med et ergonomisk design og en elegant stil. Udover det smukke ydre, har den et display med 65.536 farver. Den har de basale ting såsom sms, højtaler, kalender og en alarm, der kan sættes til.

Derudover har den FM-radio og en lille lommelygte.

Batteriet har levetid på tre timers tale. Standby tiden er 156 timer. Den forventes at komme på markedet i løbet af andet kvartal 2007 i Mellemøsten, Asien, Afrika, Kina og Latinamerika.

Nokia 1200 og 1208
De to modeller Nokia 1200 og 1208 er lavet således, at flere brugere kan være fælles om at benytte dem, som det ofte kan være tilfældet i lande som Indien, Afrika, Kina, etc.

Det er funktionen call-time tracking, som gør denne deling af mobiltelefon muligt.

Det fungerer således, at hver bruger kan fastsætte et givent beløb, som de max vil snakke for. Når dette beløb overskrides vil det ikke længere være muligt for denne bruger at ringe.

Både 1200 og 1208 har begge fem forskellige telefonbøger, hvor igennem en hel familie kan deles om en mobiltelefon. Derudover har de begge også one-touch lommelygte, lokale sprog, et læresystem, som kan få uerfarne brugere til hurtigt at lære, hvordan man skal benytte telefonen. Nokia 1200 har en monokrom skærm, og 1208 har en farve VGA-skærm.

Nokia 1200 vil komme på markedet i andet kvartal af 2007 til en estimeret pris på 330 kroner. Nokia 1208 vil være at finde på hylderne i tredje kvartal i 2007 til en pris på 375 kroner.

Nokia 1650 og 2620
Nokia 1650 og 2620 er ifølge Nokia designet og udstyret med en del funktioner, som gør, at de virker til at være "lidt mere" end blot discountmobiler.

Nokia 1650 understøtter op til 75 lokale sprog, og den har FM-radio samt MP3-ringetoner.

Prisen for denne model vil være på omkring 515 kroner.

Nokia 2660 er en klaptelefon, som har en dobbelt skærm. Den har GPRS, som gør det muligt at tjekke eksempelvis mails på nettet. Deruder har den Bluetooth, FM-radio og MP3-ringetoner. Den kan gemme op til 500 telefonnumre.

Denne model kommer til at koste omkring 800 kroner.

Både Nokia 1650 og 2660 kommer på markedet i andet kvartal af 2007.

Kilde: Nokia

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies