Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her kan du købe iPhone 4S i nat

Her kan du købe iPhone 4S i nat

I morgen fredag sætter Apple iPhone 4S til salg i Danmark, og en række telebutikker landet over holder i den forbindelse natåbent. Se her, hvor du kan sikre dig en iPhone 4S.

Hvis du vil være én af de første til at eje en iPhone 4S i Danmark, kan du stille dig i kø hos én af landets telebutikker i aften, og sikre dig dit eksemplar.

Både Telia, 3 og Telenor holder nemlig natåbent i aften i en række butikker.

I år kan Apple-fans bosiddende i Aalborg også være heldige at få fingrene i en iPhone 4S, som én af de første. Telenors butik i Bispengade i Aalborg holder nemlig natåbent.

Derudover er der åbent fra midnat i Telenors butikker i Fisketorvet i København, Bruuns Galleri i Århus, og Kongensgade i Odense.

Telenor vil dog ikke bekræfte, at det er salget af en iPhone 4S der skydes i gang, og er heller ikke klar med priser på en sådan.

Telia og 3 klar til salgsstart

Hos Telia og 3 er man mere åbenmundede, og bekræfter både, at der er tale om salgsstart af iPhone 4S, og begge teleselskaber er klar med priser og abonnementsforslag.

3 holder natåbent i 3Huset på Vimmelskaftet 35, hvor der er 200 styks iPhone 4S til salg.

Telia holder åbent i butikkerne på Amagertorv 14 på Strøget i København, Vestergade 52 i Odense og Ryesgade 31 i Aarhus, hvor der er i alt 600 styks iPhone 4S til salg, fordelt mellem de tre butikker.

Alle butikkerne holder åbent fra klokken 00.01.

Læs også:
Her er 3s priser på iPhone 4S
Her er Telias priser på iPhone 4S
 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Benjamin Jensen 27-10-2011 22:32:27

Det er lidt sørgeligt, at flere ikke forstår præmissen for det her site.

Mobilsiden er privatejet - et ApS. De skal tjene penge til deres lønnede medarbejdere, og det skulle gerne være en forretning for ejeren også.

Det er jeg også ret sikker på det er. Der er rigtig mange brugere af dette site.

Når man så har forstået det, så brug lige hjernen engang. Det er da klart der kommer mange artikler med iPhone 4, da der er mange hits. Der er da mange ligegyldige artikler i mellem, men jeg lader bare selv være med at læse og kommentere dem. Når man levere så mange nyheder som mobilsiden gør, så vil der være noget skrammel ind i mellem. Men jeg har heldigvis retten til selv at vælge.

Man må godt kritisere mobilsiden, og fortælle dem hvad de gør forkert. Men enhver der har brugt et forum ved, at det er en uskik at bruge debattråden om nyheden, til at kritisere journalisten og indholdet. Mobilsiden har faktisk også mobildebat.dk, og der kan man oprette indlæg, hvis man er utilfreds. Så er jeg nemlig fri for at læse alt det lort igennem HVER eneste gang jeg gerne vil debattere emnet.

Desværre kan selv voksne mennesker ikke finde ud af den mulighed for at klage. Voksne mennesker ved heller ikke, at man kan anbefale nyheder til mobilsiden. Det er jo også lettere at sætte sig ned og være utilfreds og sur, end at være konstruktiv.

0 0
KN 27-10-2011 21:28:36

Jeg er af den moderne type, der siger, at kan man godt lide lugten i bageriet, men ikke finder, at den journalistiske linje er konsekvent, så bør man udnytte muligheden for at sige sin mening. Det er der mange brugere, der godt forstår, og nogle af dem skriver endda selv for at være medvirkende til et bedre produkt.

Det er dejligt, at brugerne godt ved, at der findes dedikerede steder til hvert styresystem, men alligevel gider at råbe vagt i gevær på et givent site, netop fordi de bekymrer sig om det.

De samme mennesker kan sagtens forstå og tåle en konstruktiv kritik af det system, der måtte ligge på telefonen uanset hvilken producent, der måtte stå bag. Mange endda uden at kamme over. Men igen er linjen ikke konsekvent.

Det er blot endnu sjovere, at de folk, der falder over et indlæg de ikke bryder sig om, alligevel lige skal kommentere det. Hvorfor gør de det? Hvorfor siger de ikke; Nå endnu en, der ikke mener det samme som jeg. Nå, men jeg bruger min tid meget mere fornuftigt, så det behøver jeg ikke kommentere.

Og når der er sagt, så er der i denne tråd sjovt nok ingen, der sviner IOS til. Den samme ros, kan man så ikke uddele til IOS tilhængerne...

0 0
Dan 27-10-2011 21:57:28

Enig!
Det der er problemet her inde, er denne her side er blevet mere og mere et apple site, og det er lidt trist, da det ellers altid har været en fed side med lige meget plads til alle, i god faglig og konstruktiv stil.

Nu er det så meget apple, at man helt undlader nyheder fra feks. Android og det lugter også lidt af man ikke kan lide noget android overhovdet uanset leverandør og specs.

0 0
Footiefan 27-10-2011 21:51:45

Det med at svine iOS (og andre OS for den sags skyld) til kan du så finde i mange andre tråde og historier om Apple/iPhone. Det er så bare ikke dukket op her i de første 13 indlæg ;-)

Ja der er og har været en del historier de senere dage. Men nu kommer der ikke så tit en ny iPhone ud, som denne historie går direkte på. Det er vel 15 mdr siden den sidst kom en ny i dk, som iPhone4, så det overlever I sikkert nok - folk har overlevet det der er værre ;-)

Jeg har en SGS II.....og en iPhone 4. Har allerede en aftale om sælge min iPhone 4, lige så snart jeg får den nye i hånden. Derfor er det rart, at man har en chance for at få et overblik over den nye på et mobilsite som her. At jeg så selv tjekker op om detaljer, priser osv., det er bare for at være sikker. Men godt med et overblik.

Noget andet, det med ICS. Altså det er sgu i orden, at et "lille" dansk site ikke har døgnåbent. Det er ikke gratis i løn kr. Og så mange læsere ville der nok ikke være på den tid af døgnet. Og hvis man var interesseret nok, så havde man vel fundet en af det store udenlandske sider.

0 0
Zeb 27-10-2011 22:03:45

"Og hvis man var interesseret nok, så havde man vel fundet en af det store udenlandske sider."

Det samme gælder jo iPhone4S

Jeg er ret sikker på at dækningen af Nokia World er så tyk fordi de rent faktisk er på stedet fysisk - det er i London og giver OK mening. De var også på til et par konferencer sidste vinter i Europa med sublim dækning. ICS eventen var flyttet til Hong Kong og foregik så vidt jeg ved midt på dagen dansk tid. iPhone 4S eventen var i USA om aftenen dansk tid. Jeg kan ikke se at tidspunktet på dagen er en gyldig forklaring. Og Android 4.0 er vel en lige så stor nyhed som en opdatering af iPhone 4 (ok man kunne ikke vide det var dét vi ville få fra Apple).

Der hvor det kammer over for mig er når der flere uger efter 4S er annonceret stadig kommer 2-3 artikler om den dagligt. Det er et helt abnormt højt antal imo. Specielt når der netop har været interessante ting på Android fronten som ikke er blevet dækket eller næsten ikke. Det er ikke at jeg har noget imod en massiv Apple dækning for jeg ved godt de trækker mange hits, men jeg ville bare ønske et mere nuanceret billede. Vi ser igen og igen det samme mønster og vi reagerer. Der er trods alt mange, mange, mange Android brugere i Danmark også.

0 0
Footiefan 27-10-2011 22:19:35

ICS var jo så om natten dansk tid. Det foregik, hvis jeg husker rigtigt, kl 10 lokal tid, altså kl 4 om natten dansk tid. Der sov vi stadig godt - og tvivler på du finder mange der var oppe og surfe mobiler i DK på det tidspunkt ;-)

Mon ikke det hænger sammen med én lancering (+iOS) ca pr år. Ny Android opdatering læser jeg da også om herinde + flere af mobilerne. Og nu kan de jo ikke dække samtlige Android mobiler lige så meget, af naturlige grunde......så drukner vi jo ;-)

Ja jeg kan læse om Apple andre steder, men nu er der jo info her, så her læser jeg også om det. Var der ikke noget....ja så fandt jeg det jo andre steder, det er jo pointen. Alt behøver ikke være så negativt :-)

0 0
Benjamin Jensen 27-10-2011 20:26:31

Jeg er af den gammeldags type, der siger, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så kan man bare pikkel av. Det er der rigtig mange der ikke forstår, og hvor det er blevet en livsstil at finde fejl og mangler i artikler - og ikke mindst mennesker.

Det er beklageligt, at folk ikke kan finde ud af, at finde steder der er dedikeret til Android, hvis det kun er det der interessere dem.

Men det nærmere sig det pinlige, når man ikke kan tåle, når der bliver set kritisk på det system man nu selv er fan af. Så kammer man helt over, og sviner folk til i den grad, som ikke engang er set i dansk politik.

Men endnu sjover er det egentligt, at folk der brokker sig over artiklen, alligevel skal ind og læse den. Hvorfor vælger man den ikke fra? Hvorfor siger man ikke "Åh nej, iPhone igen igen, det gider jeg altså ikke spilde min tid på, når nu man ser det i alle medier for tiden". Nej, men vælger at læse samtlige artikler, og begynder at kritisere journalisten, og håne alle dem der egentlig synes iPhone er et noget federe produkt end det rodede android.

0 0
Laursen 27-10-2011 20:59:51

Godt skrevet.

Synes det er utroligt så frustrerede Android-folket virker over at det ikke er alle der er enige med dem.

0 0
Silwer 27-10-2011 20:43:35

+++++++++ Point til Benjamin :)

0 0
Dan 27-10-2011 17:53:56

spild af tid!!!

0 0
KN 27-10-2011 16:21:36

Jeg melder mig hermed i koret, der finder det beklageligt, at et produkt får så megen omtale - eller reklame, som nok er et mere passende ord.

Ud fra et journalistisk synspunkt, finder jeg det besynderligt, at man går en producents ærinde ved at reklamere for hvilke salgssteder, der nu kan sælge denne telefon.

Samme holdning har jeg om artiklen "iPhone 4S sælges nu også hos Apple". Der går man også et ærinde, som ingenlunde kan betegnes som andet end reklame for produktet. At karakterisere det som en neutral nyhed er meningsløs.

Det kan ikke være Mobilsidens opgave at beskrive salgsteder og tider.

Artiklen om den første dansker med en iPhone 4S skriger i alle retninger.

Og uden at skulle hive flere eksempler frem af skuffen, finder jeg, at der er uhensigtsmæssigt meget Apple-love fra Mobilsidens side. Og det blev yderligere understreget af, at man selv - John - bekendtgjorde, at Android og Apple er beskrevet i lige mange artikler. Alarmklokken ringer tydeligt i den sammenhæng og der burde ikke være grund til yderligere uddybning.

Se, jeg har intet imod, at Mobilsiden favoriserer et givent produkt, hvis de blot havde mandsmod nok til at sige, at det er tilfældet. Men der holdes stædigt fast i, at man hverken er pro eller anti noget som helst.

Ikke desto mindre sviner man Android til som styresystem tidligere i år, på trods af, at Apple langt fra er fejlfrit. Man går bare ikke ind og er kritisk over for IOS eller Windows Mobile for den sags skyld. En klar fejl.

Der til kommer, at man ikke beskriver lanceringen af ICS live samt den nye Samsung telefon grundet tidspunktet, men man giver den gas i forbindelse med lanceringen af Nokia lanceringen. Og det er vel unødvendigt at skrive, at lanceringen af iPhone 4S nærmede sig det fuldstændig hysteriske.

Stå dog ved det, hvis Apple bare er favoritten i stedet for på ren politiker maner, at opfinde jeres egen virkelighed.

0 0
Silwer 27-10-2011 20:34:38

Hos mig giver det meget god mening, fandt lige ud af hvor jeg skal hen i aften kl 00:01.

Så stor tak til Mobilsiden for den oplysning.

Og måske der er en grund til at Android ikke får samme omtale ? Magen til plastik/hakke system skal man vist lede længe efter, måske symbian ligger tæt op af Android :)

Så jeg lever gerne uden et korrekt journalistisk synspunkt fra Mobilsiden :)

0 0
Laursen 27-10-2011 19:44:50

lol ... sikke noget at gå op i :-)

0 0
27-10-2011 19:37:31

iPhone får bedre dækning af samme grund, som Onside sender flere Brøndby og FCK kampe i TV. Der er flere der interesseret, det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

0 0
28-10-2011 09:17:06

For nogle år siden havde du haft ret, men i dag er der flere Android telefoner end iPhones, så det ville undre mig hvis ikke interessen for Android også var større.

0 0
Footiefan 28-10-2011 16:10:53

Ja måske. Men samtidig er der nok ikke det store interessefællesskab mellem en der har købt en af Sony Ericssons mini androids og en der køber en Samsung Nexus. Android begge to, men ellers helt forskellige. Så ikke sikkert de to har samme interesse for info og nyheder om mobiler osv.
Men det er selvfølgelig Androids store fordel - mangfoldigheden. Den kan man ikke påstå Apple har ;-)

0 0
Onkel_Per 27-10-2011 18:34:37

+1

Er vist det eneste der er at sige til det!

0 0
27-10-2011 18:32:35

QFT. Utroligt at Mobilsiden har "glemt" at dække lanceringen af ICS. :D

0 0
Emil B 27-10-2011 17:50:00

Meget interessant indlæg. Jeg giver dig ret.

0 0
Zeb 27-10-2011 16:38:59

"Stå dog ved det, hvis Apple bare er favoritten i stedet for på ren politiker maner, at opfinde jeres egen virkelighed."

I reject your reality and substitute my own.

Kunne ikke være mere enig i øvrigt. Det er fint at der var fuld skrue på dækningen ved lanceringen, men eks. har jeg ikke set en eneste artikel om at Galaxy Tab 8.9 nu faktisk er til salg i danmark. Og det på trods af at den sammen med storebror vel nok er et af de stærkeste kort i konkurrencen med iPad

0 0

Om brug af cookies