Her kan du købe Magic

Magic er på vej ud i telebutikkerne landet over.

Her kan du købe Magic

Salgsstarten på HTC Magic er netop gået hos Teleselskabet 3 i København og Århus, torsdag følger så 3’s øvrige butikker.

Mandag (8. juni 2009) rulles mobilen ud til HTC’s øvrige partnere.

Magic kommer på hylderne hos TDC, Sonofon, Telia, Call Me og Telmore.

Kommer ikke uden abonnement

Mobilkunderne kommer til at se langt efter en Magic uden abonnement, da HTC har vurderet, at en god dataaftale er grundlaget for en succesfuld Magic-oplevelse.

Det fortalte de på et pressemøde fredag.

 – “Magic er skabt til internettet og man er næsten online konstant. Når den sælges med et abonnement der indeholder data, får kunden ikke en ubehagelig overraskelse når regningen kommer”, lød forklaringen fra Peter Frølund, salgs- og marketingsdirektør for HTC i Norden.

Læs også:
HTC Magic (kæmpe-test)
Galleri: HTC Magic i billeder
Android for begyndere og dummies