Hipjot-tastauret til iPhone er hurtigst

Nyt tastatur, der er implementeret i ny notes-app til iOS, er tre gange hurtigere end Swype.

Hipjot-tastauret til iPhone er hurtigst

Tastaturet på Apples iOS enheder har ingen nævnværdig udvikling set, siden det blev præsenteret på den oprindelige iPhone i 2007. Det er altså en af begrænsninger man må finde sig i, når man køber deres produkter. 

På konkurrentens Android-enheder er sagen en hel anden. Her kan man istedet finde alternativer på Google Play og installere det man ønsker. Det har også givet firmaer som Swiftkey enorm succes, da kunderne netop er vilde med det “swype”-funktionelle alternativ. 

3 gange hurtigere end Swype
Nu har udvikleren Yose Widjaja dog alligevel givet iOS brugerne mulighed for, at afprøve hans nye tastatur, der slår alle konkurrenterne af banen, når det kommer til indtastningshastighed. Tastaturet er implementeret i notes-app’en Hipjot. Det skriver MacRumors.

Som det tydeligt fremgår i klippet, så er hastigheden på indtastningen enorm. Det særlige ved tastaturet her, er at det, modsat konkurrenten Swype, lader brugeren taste almindeligt imens der swypes. På den måde kan man bruge 2 fingre på samme tid, og altså nå helt op til en indtasningshastighed på 120 ord/min. 

For at sætte det tal i perspektiv, så annoncerer Swype på deres hjemmeside, at deres løsning når en indtastningshastighed på lidt over 40 ord/min. 

Usikker fremtid på iPhone
I skrivende stund tillader Apple ikke, at andre udviklere erstatter tastaturet på iOS. Hipjot-app’en er derfor også en app, der primært er udviklet til at vise den fantastiske teknologi. 

På udviklerens hjemmeside står der tydeligt at virksomheden udvikler apps til iOS platformen, så man kan da krydse fingre for, at Tim Cook & Co. får skudt året igang med et opkøb af virksomheden bag denne teknologi. 

Hvis du vil afprøve udviklerens Hipjot-app, så kan den hentes for 13 kr i App Store her.

Kilde: MacRumors