Hitspil tjener klart mest på iOS

Udviklerne bag det flotte og veludførte spil Monument Valley har afsløret nogle spændende tal om spillet

Hitspil tjener klart mest på iOS

Spillet Monument Valley har gået sin sejrsgang i år og er blevet hyldet som et af årets bedste af slagsen. Nu har udviklerne, ustwogames, bag det populære spil så afsløret blandt andet fordelingen af indtægterne, udviklingsudgifter og andre spændende ting.

Det har klart været den bedste forretning for udviklerne at udgive spillet på iOS, hvor hele 81,7 procent af deres indtægter kommer fra – i alt har spillet solgt over 1,7 millioner gange på Apples enheder.

Læs også: Flappy Bird på Android Wear er nu virkelighed

Monument Valley er blevet installeret på mere end 10 millioner enheder – noget mere end de officielle salgstal, som på tværs af platformene lyder på knapt 2,5 millioner.

Forskellen i samlede antal køb og installeringer ligger blandt andet i, at appen er blevet installeret på flere enheder fra samme konto. Et køb giver eksempelvis ret til at installere spillet på både telefon og tablet, men også hvis en familie har en konto til deling, kan det give flere installationer.

Læs også: Derfor er iPhone og iPad først med de nye apps

Ustwogames har dog også tidligere været ude og beklage sig over, at spillet er blevet ulovligt kopieret og installeret mange gange, og det kan også spille ind på det høje antal installationer.

Nedenfor er nogle grafikker, der viser flere spændende tal, blandt andet at det tog godt et år at udvikle første udgave af de populære spil.

Spillet kan desuden købes her:
Google Play
App Store

Monument Valley