Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hjælp Google og få 1 TB gratis Drev-lagerplads i to år

Hjælp Google og få 1 TB gratis Drev-lagerplads i to år

Hvis du hjælper Google med indhold til Google Maps fra dit lokalområde, får du en masse gratis fordele, bl.a. 1 TB gratis lagerplads i Google Drev i to år.

Google Maps består af usandsynligt store mængder af data fra alle tænkelige steder verden over, og det skyldes i høj grad bidrag fra de mange brugere.

Google vil gerne belønne disse flittige brugere, der bidrager med indhold til Google Maps-korttjenesten, og det sker gennem tiltaget med navnet Lokalguruer. Det er en side, hvor du kan melde dig sig som lokalguru inden for dit lokalområde.

Læs også: Redigering af Google Maps deaktiveret efter hærværk

Konceptet er, at hver gang du bidrager med et stykke indhold til Google Maps, bliver du belønnet med et point. Disse point samles sammen og kaster forskellige fordele og gratis gaver af sig.

Helt konkret er der fem typer af indhold, du kan bidrage med og som hver giver et point: Upload et billede (eksempelvis en restaurant), del en anmeldelse, tilføj et sted, ret et sted og besvar spørgsmål.

Lokalguruer-konceptet er inddelt i fem forskellige niveauer - fra 0 til 500 point. Særligt interessant er en af fordelene ved at nå niveau 4 med 200 point. Her belønner Google nemlig med intet mindre end to års gratis opgradering af din lagerplads i Google drev til 1 TB (1000 GB) til en værdi af hele 2.075 kroner. I samme niveau modtager du en årlig takkegave fra Google.

Kommer du helt op til det femte niveau med 500 point, får du tilmed lov til at teste nye produkter fra Google, inden de udgives offentligt, lige som du også kan deltage i konferencer for lokalguruer. Se de fem niveauer herunder:

Niveau 1: (0+ point)
Få insiderviden i lokalguruernes månedlige nyhedsbrev.
Tilmeld dig Google-arrangerede workshops og Hangouts.
Deltag i eksklusive konkurrencer for lokalguruer i udvalgte lande.

Niveau 2: (5+ point)
Få tidlig adgang til nye Google-produkter og -funktioner.
Promover dine egne møder i kalenderen for lokalguruer.

Niveau 3: (50+ point)
Bliv bemærket med dit lokalgurubadge i Google Maps.
Kom i kontakt med andre lokalguruer i vores eksklusive Google+ gruppe.
Styr samtalen ved at moderere lokalguruernes gruppekanaler.
Modtag invitationer til Google-events i udvalgte byer.

Niveau 4: (200+ point)
Opgrader din lagerplads i Google Drev gratis.
Kvalificer dig til at blive vist på lokalguruernes onlinekanaler.
Modtag en årlig takkegave.

Niveau 5: (500+ point)
Bliv Google-insider, og test nye produkter, inden de frigives til offentligheden.
Ansøg om at deltage i vores konference for lokalguruer på niveau 5.

Lyder Lokalguruer som noget for dig? Så er det blot at tilmelde dig på denne side, og det er - som de fleste Google-services - ganske gratis at komme i gang med.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies