Hjælp! Min iPhone 4 er levende!

Artwork: Mobilen er for mange en forlængelse af kroppen og tillægges ofte menneskelige træk. En grafiker har udtrykt vores mobilpassion i et enestående kunstværk.

Hjælp! Min iPhone 4 er levende!

Har vores mobiltelefon fået for meget plads, når vi nærmest betragter den som et kæledyr eller en nær ven? Og er den i virkeligheden blevet levendegjort som en ekstra del af vores hjerne?

Grafikeren Mads Peitersen har omsat tankerne om mobilen, som levende organisme til et stykke grafik, der på mange måder både er flot, enestående og tankevækkende.

 – “Jeg har leget med idéen om, hvordan vi behandler vores gadgets. Med det i tankerne malede jeg en lille serie af gadgets (Deriblandt iPhone4), som anatomiske og levende væsener. Prøvede at få deres organer til at passe og matche knapperne og funktionerne korrekt. For yderlige at spille på, at det altså er noget levende og virkeligt der foregår inde bag plastik coveret. Selv Apps er fysiske “knapper” der sidder for enden af nervestrenge, og har fornemmelsen af at være en kropslig funktion”, fortæller Mads Peitersen om kunstværket til Mobilsiden.dk

Den levende iPhone 4 kan bestilles fra Mads Peitersens hjemmeside.