Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Høje udlandstakster skal reguleres internationalt

Høje udlandstakster skal reguleres internationalt

IT- og Telestyrelsens undersøgelser viser, at problemet med de skyhøje priser for at bruge sin mobil i udlandet ikke kan løses nationalt. Det er en sag, som kræver international opmærksomhed.

De skyhøje priser for at anvende sin mobil, hvis man befinder sig i udlandet, kan ikke reguleres nationalt. Det er et internationalt problem, som EU-Kommissionen har taget op.
De skyhøje priser for at anvende sin mobil, hvis man befinder sig i udlandet, kan ikke reguleres nationalt. Det er et internationalt problem, som EU-Kommissionen har taget op.

Med de nuværende EU regler er det ikke muligt for IT- og Telestyrelsen at gribe ind og løse problemet med de høje udlandstakster, selvom de er meget høje. Derfor opfordrer styrelsen til, at man varetager problemet på internationalt plan.

IT- og Telestyrelsen har foretaget en analyse af det danske engrosmarked for internationale udenlandstakster. Markedet omfatter de udenlandske forbrugere, som anvender deres mobiltelefon, mens de opholder sig i Danmark.

Analysen viser, at man ikke kan pege på en eller flere udbydere, der skiller sig ud med en særlig stærk markedsposition. Derfor kan styrelsen ikke gribe ind og sikre lave priser.

Problemet med de meget høje takster for at bruge sin mobil i udlandet har eksisteret i mange år. Og styrelsen mener, at det skal løses på et internationalt niveau.

Derfor har IT- og Telestyrelsen under sit formandskab for European Regulators Group (ERG) i 2005 aktivt bidraget til at gøre EU-Kommissionen opmærksom på problemet med de høje priser.

Det er positivt, at EU-Kommissionen har lagt op til, at der skal være en central EU-regulering af de eksisterende priser. IT- og Telestyrelsen vil via ERG fortsætte med at rådgive Kommissionen om, hvordan reguleringen bedst udformes. Målet er at sikre, at det bliver billigere for alle forbrugere i Europa at anvende sin mobiltelefon i udlandet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies