Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Højere hastighed på mobilt bredbånd

Højere hastighed på mobilt bredbånd

3 skruer op for hastigheden på det mobile bredbånd. Selvom det bliver hurtigere, bliver det langt fra så hurtigt som selskabet selv beskriver.

Mobilselskabet 3 har øget den teoretiske maksimale hastighed på det mobile bredbånd fra 7,2 Mbit/s til 21 Mbit/s.

"Vi tredobler", lyder det fra 3 - men det er en meget optimistisk udmelding, da tallene er et udtryk for en teknisk standard.

De nye usb-modems kommer i handlen fra 3. kvartal, altså midt på sommeren eller i starten af efteråret. Ligesom tidligere bliver hastigheden højst i København og Århus.

Gennemsnit på 3 Mbit/s

I Danmarkstesten af mobilt bredbånd har Mobilsiden.dk tidligere på ugen påvist, at de angivede hastigheder på "op til xx Mbit/s" kun er teoretiske, og ikke kan opnåes i virkeligheden. Dette gælder ikke kun 3, men også de andre selskaber.

For eksempel ligger gennemsnitshastigheden for 3's 7,2 Mbit/s-forbindelse reelt helt nede på 3,13 Mbit/s for download og 0,96 Mbit/s på upload.

Læs hele bredbåndstesten her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies