Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Hold styr på politiets fotovogne med ny applikation

Hold styr på politiets fotovogne med ny applikation

En ny iPhone app holder styr på politiets fotovogne for dig, så du kan undgå bøder i trafikken. Android version på vej.

Fartglade bilister kan nu holdes opdateret på deres iPhone via en ny applikation om, hvor politiet holder med deres fotovogne. Applikationen hedder ”Fartfælde”.

Applikationen er lavet i protest mod politiets 75 nye fotovogne, som er en del af en større trafiksikkerheds-pakke til knap 300 millioner kroner.

Ole Hansen, som er idémanden bag applikationen, mener målgruppen for applikationen ikke er de der kører vildt hurtigt. Målgruppen er de, som kører en smule for stærkt og skal af med 1.000 kroner for at køre et par kilometer for hurtigt.

Rådet for Sikker Trafik tror applikationen kan gavne trafiksikkerheden.

 - ”Fotovogne er jo mobile og flytter sig hele tiden. Jeg formoder, at trafikanterne, som abonnerer til denne service, vil opdage, at der er meget mere kontrol, end de umiddelbart er klar over,” siger Jesper Sølund, som er dokumentationschef i Sikker Trafik.

Du kan downloade applikationen gratis i Apples App Store – applikationen er også på vej til Android-enheder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Trentors 13-11-2012 22:47:09

Man kan klikke på en lille knap oppe i venstre hjørne for at angive at her er et fartkamera og så deles det med andre.

0 0
Trentors 13-11-2012 08:29:50

Et hav af apps gør det i forvejen. Jeg nævner i flæng til Android OG iOS:
TomTom
Navigon
Sygic
Copilot
Waze

Der er sikkert flere. Waze er i øvrigt gratis!

0 0
Slaraffenland 13-11-2012 10:31:47

Advarer de ikke kun om stationære "stærekasser"? Jeg tror ikke TomTom m.fl. advarer mod mobile fotovogne.

0 0
Lars 12-11-2012 12:46:19

Jeg bruger den danske trafik app Roadaid på min android. Den advarer om trafik, fotovogne og stærekasser mens man kører. Har sparet mig for et par bøder og nogle trafikkøer.
Jeg er modstander af at køre for stærkt og holder mig som regel indenfor loven. Desværre kan man ikke undgå at komme 5-10 km over/under engang i mellem. Og her er det rart når roadaid avdvarer om fotovogn rundt om hjørnet. Så kan man nå at rette ind. Specielt når man ikke har haft intentionen om at køre for stærkt.

Har en kammerat ved politiet som for nylig indrømmede at det ikke altid er retfærdigt med fartbøderne. I følge ham er deres udstyr ikke altid helt korrekt kalibreret. Det betyder at bilister som kører indenfor grænseværdierne får bøder selvom de kører lovligt. Udtyret måler dem simpelthen forkert. Den fejlkalibrering skal ikke koste mig en bøde, derfor Roadaid. Jeg bruger android men min kollega har den også og han er iphone mand.

0 0
Kim Christiansen 12-11-2012 12:12:24

At reklamere for Apps som forsøger at omgå de regler, som er til vores fælles sikkerhed i trafikken? Der er intet nyhedsværdi i denne artikel og den kan kun læses som om mobilsiden.dk vil afhjælpe de danskere som vælger bryde reglerne i samfundet?

Det er ikke ok...

0 0
Kenneth 12-11-2012 16:37:51

Kim, ergo kan jeg med det du skriver, se at du aldrig gør noget ulovligt, så skal du nok være en af de eneste danskere der er sådan.

Og som du kan læse længere nede, så billiger politiet det, da det sænker farten.

0 0
Kim 12-11-2012 17:14:35

Øhhh Kenneth, jeg kan ikke få øje på hvor jeg skulle påstå at jeg aldrig gør noget forkert, det må stå for din egen regning. Og ja, jeg fik den bøde, og vidste godt det var ulovligt, og har heller ikke brokket mig over bøden. Det er ikke engang lovligt at blinke med lyset for at overhale.....så det skal du lade være med fremover..;-)

0 0
Kenneth 12-11-2012 18:06:04

Hehe den med at du ikke gjorde noget ulovligt var til Kim Christiansen, så hvis du ikke er den samme bruger, så var den ikke ment på dig.

Og nu blinker jeg aldrig med fjernlyset andet end når folk ikke kan finde ud af at blænde ned. Kører selv kassevogn uden bagrude, og jeg kan ikke se om folk blinker med lyset for at overhale, men ja det står stadigvæk i loven, at man reelt set skal gøre det, men ingen gør det.

0 0
Martin Jensen 13-11-2012 10:49:54

Kenneth du prøver ihærdigt at forsvare dig, ved at fiske alle mulige mærkelige og meget søgte argumenter frem.
Men du må indse at selvom man har en million gode argumenter, er det ikke altid man har ret.

0 0
Slaraffenland 12-11-2012 14:41:42

Som Jesper ganske rigtigt skriver, skal app´en ses som et præventivt middel. Glem ikke, at Politiet rent faktisk bifalder borgere der advarer andre borger mod fartfælder, netop fordi det har en præventiv effekt!

Mvh
Thomas

0 0
Kim 12-11-2012 16:12:49

Jeg vil lige sige til Thomas, at det med at politiet bifalder borgere der advarer andre mod fartfælder ikke passer i alle tilfælde. For 3-4 år siden fik jeg en bøde for at advare de modkørende ved at blinke med lyset. De havde stillet en betjent ca en km før deres fartfælde, så han kunne jo se alle dem der blinkede med lyste for at advare. Det kostede mig 500 kr.

0 0
Kenneth 12-11-2012 16:35:29

Kim, du har ikke overvejet hvorfor ???

Læs lige færdselsloven om at blinke med fjernlys, eller bruge horn. Jeg forstår godt du har fået den bøde, for der er tale om at du gerne vil lave en overhaling, eller der er fare på færde, du dytter vel ikke i tide og utide.

0 0
Jesper 12-11-2012 12:27:47

Kim, app'en advarer dig blot om, at der potentielt kan holde en fotovogn på et givent sted. Hvad tror du så de fleste vil gøre, når de får sådan en melding? De sætter jo farten ned, for ikke at få en bøde!
Dvs. at det virker præventivt, for de kan jo ikke vide, om den rent faktisk holder der eller ej, kun at den MÅSKE holder der!
Fin løsning, som ikke får mig til at køre hurtigere! Tværtimod!

0 0
Nikolai 12-11-2012 12:02:12

Hmmm, det får jo bare endnu flere til at holde øjnene på mobilen i stedet for på vejen.
Og hvad med bare at køre efter foreskrifterne, så er denne app overflødig.
Jeg er i det hele taget ikke så vild med ideen. Bliver det næste så en app, der advarer bankrøvere om hvor der flest politibiler i øjeblikket? Eller en, der fortæller den pædofile i hvilke områder institutionerne har sværest ved at holde opsyn med børnene?

0 0
Michael 12-11-2012 11:43:08

Hvordan kan den være på vej til Android? Det er jo tydeligt at den er lavet med jQuery Mobile, så derved er den jo allerede lavet...

0 0

Om brug af cookies