Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Honor 7 slippes løs: en supermobil til mellemklassen

Honor 7 slippes løs: en supermobil til mellemklassen

Med Honor 7 vil Huaweis datterselskab bringe et lovende mix af kvalitet og ydelse til mellemklassen.

Huaweis datterselskab, Honor, er klar med et spændende bud på en stærk mobil til mellemklassen.

Med et 20 megapixel kamera, en potent processor og et nydeligt aluminiumsdesign til en skarp pris lige syd for tre tusinde kroner, lader det til at Honor 7 har kinesiske OnePlus i sigtekornet.

At der lægges op til kinesisk in-fight, antydes såmænd også af Thor Gøtz, Huaweis danske direktør for Consumer BG, der leverer en stikpille til OnePlus’ udskældte invitationssystem:

Med denne lancering sætter vi en smartphone på markedet, der giver mere ’value for money’ end nogensinde før. Du får topspecifikationer og lækkert design til under 3.000 kr. - og så kan du købe den helt uden en invitation,” forklarer han.

Langt, langt teknikblad

Den skarpe pris betyder derfor ikke, at teknikbladet skorter på funktioner. Her byder Honor 7 på fingeraftrykslæser, Dual SIM, dobbelt 4G-antenne, infrarød fjernbetjening og en software der giver rige mulighed for at skræddersy Android-softwarens look og funktioner. Eneste savn er NFC-chippen, som ligesom i OnePlus 2 ikke er at finde.

Skærmen strækker sig over 5,2 tommer, byder på full HD opløsning og omsluttes af et pænt aluminiumskabinet, som på mange måde minder om en mindre version af Huaweis Mate 7 phablet.

Læs også: Huawei Ascend mate 7: en businessmobil er født [TEST]

Til at drive skærmen og Android 5.0 Lollipop frem, er Huaweis egenudviklede Kirin 935 octa-core. Der er tale om en nyere, kraftigere mekanik end i Huaweis P8-flagskib. Processoren akkompagneres af 3GB RAM og 16GB lagerplads som kan udvides via et micro-SD kort.

Batteriet er med sin kapacitet på 3.100 mAh langt større end gennemsnittet i klassen og Honor lover at det kan kvikoplades fra 0 til 50% på en halv time. Honor 7 understøtter samtidig reverse-charging, så den kan oplade andre telefoner eller gadgets der skulle ryge i strømbekneb.

Yderst stærkt kamera

Honor kræser om fotofunktionen i deres 7’er med et kamera der kan matche de dyreste på markedet. Du får 20 megapixels at råde over, en lysstærk f/2.0 optik med stabilisering som slutteligt er beskyttet af ridsefast safirglas.

Kameraet arver foto-app’en fra Huawei, en app der læner sig yderst tæt op af Apples, hvilket giver mange funktioner med en enkel betjening.

På frontpartiet finder du et selfiegodkendt kamera på 8 megapixel, der rummer alt hvad du kan ønske dig af selfiefunktioner, fra make-up, til gruppe-selfies og live-retouchering.

Snart dansk debut

Den aluminiumsklædte mobil vil debutere i den danske handel fra den 7. september, hvor blandt andre Elgiganten, Proshop, Bilka, Telmore og Fullrate vil sælge Honor til vejledende 2.999,- kroner. Honor 7 vil komme i to farver: hvid/sølv eller sort/titaniumgrå.

Specifikationer Honor 7

Mål: 143,2 x 71,9 x 8,5mm
Kamera: 20 MP, f/2 stabiliseret optik, 8 MP frontkamera
Ydelse: Kirin 935 Octa-core 2,2 GHz, 3GB RAM
Lager: 16GB + micro-SD op til 128GB
Øvrigt: Fingeraftrykslæser, Dual-SIM, quickcharge, reverse charging. IR-blaster
Pris: 2.999,- kroner

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Web-TV

Om brug af cookies