Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Honor 8 Pro: Huawei lancerer prisstærk stormobil

Honor 8 Pro: Huawei lancerer prisstærk stormobil

Huaweis datterselskab, Honor, lancerer en stor konkurrent til topmobilerne Mate 9 Pro og P10 Plus

Foto: Honor

Huaweis andet brand, Honor, er ude med en friskere, mere prisvenlig alternativ til topmobilerne Mate 9 Pro og P10 Plus.

Honor 8 Pro tager afsæt i forrige års Honor 8, men udstyrer den med mere af det hele: større display, større batteri, kraftigere processor og meget mere.

Samtidig får den nye model et unibody design i metal, hvilket giver telefonen et andet touch end Honor 8 og dens blanke glasflader.

Se også:  Huawei Honor 8 Lite til Danmark - Se pris og tilgængelighed

Foto: Honor

Mere af det hele

Som Pro-betegnelsen antyder, skal der kunne bestilles noget på Honor 8 Pro. Til formålet er den udstyret med et 5,7 tommer stort Quad-HD display.

Kræfter er der masser af, med en Kirin 960 octa-core der sammen med 6GB RAM skal drive Android 7.0 frem. Her er samtidigt blevet plads til et 4.000 mAh stort batteri samt 64GB lagerplads med mulighed for udvidelse via micro-SD.

På kamerafronten arver Honor 8 Pro egenskaber fra Honor 8. Her er et dobbeltkamera med to gange 12 megapixels der med hver deres f/2,2 optik giver mange fotomuligheder – blandt andet for at sløre baggrunden. Den øgede regnekraft giver Honor en 4K-upgrade over sin lillebror.

Frontkameraet råder over 8 megapixels og en f/2.0 optik.

Se også:  Huawei satser på design og kamera med P10 og P10 Plus

Pris og tilgængelighed

Huawei Honor 8 Pro kan forudbestilles fra i dag i udvalgte europæiske markeder. Tilgængeligheden bliver fra den 20. april.

Prisen lyder på 475 britiske pund, svarende til rundt regnet 3.970 kroner herhjemme.

Læs også:  Huawei Honor 8 - Det friske alternativ [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies