Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Horizon App til iOS sørger for at du ikke optager vertikale videoer

Horizon App til iOS sørger for at du ikke optager vertikale videoer

Vertikale videoer kan få mange op i det røde felt, ny applikation til iOS kan afhjælpe problemet.

Horizon applikation til iOS
Horizon applikation til iOS

Når der optages video på mobiltelefonen, er der til stadighed mange der ikke formår at optage videoen horisontalt så den ser ordentlig ud på en tv-skærm. Trods masser af innovation og forbedringer på kamerasiden, er det vertikale video syndrom ikke blevet løst.

Nu har udvikleren af Horizon taget teten og sørger for at al video skudt med Horizon-applikationen bliver optaget horisontalt så der ikke er nogen sorte bjælker i siden når videoen skal fremvises.

Horizon fungerer ved at udnytte gyroskopet i telefonen til at auto-justere billedet. Hvis du roterer din telefon 45 grader imens du optager video, vil applikationen justere billedet så aspektforholdene bibeholdes. I applikationen har man desuden mulighed for at bruge filtre under optagelse, justere kvaliteten og sende videoer til et Apple TV med AirPlay.

Det virker naturligvis kun når video optages gennem Horizon applikationen, hvilket kan være en smule generende, men det kan måske bane vejen for en standard løsning snart.

Indtil da kan iOS applikationen findes her.

Kilde: Engadget

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies