Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HP bekræfter: Ny tablet-satsning i 2012

HP bekræfter: Ny tablet-satsning i 2012

Sidste år gik det i kludder for HP, men Windows 8 skal gøre tablet-nedtur til tablet-eventyr - allerede i år.

Foto: TouchPad - HP's fejslagne forsøg på at erobre tablet-markedet.
Foto: TouchPad - HP's fejslagne forsøg på at erobre tablet-markedet.

For et år siden deklarerede HP, at deres TouchPad-tablet ville feje iPad af banen, men produktet endte med at blive sløjfet efter få måneder på hylderne.

I første omgang skræmte det ikke firmaet væk fra tanken om at give det et forsøg mere, og nu skulle det være ganske vist - HP vil endnu en gang forsøge at erobre tablet-markedet. Det skriver mobileusers.com.

Under en konference i Shanghai skulle flere HP-chefer således have talt om endnu en tablet-satsning, og ganske som forventet bliver Microsoft den stærke samarbejdspartner, som skal støtte projektet i form af det kommende Windows 8-styresystem senere på året.

TouchPad var baseret på det nu hedengangne WebOS-styresystem, og denne gang vil HP angiveligt sikre, at grundlaget er på plads ved at satse på Windows.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies