Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC 10: Alt om HTCs nye topmobil

HTC 10: Alt om HTCs nye topmobil

M'et i navnet er streget, og flagskibet for den taiwanesiske telefonproducent hedder HTC 10.

I senere tid har HTC bevæget sig ud over blot at producere telefoner. Nu står de også med stærke alliancer til spilgiganten Steam såvel som fitnessbranded UnderArmour. Dette betyder dog ikke, at HTC har fralagt sit primære fokus på designstærke telefoner.

Ved introduktionen af HTC One M7 i 2012 blev hovederne vendt efter den stilrene og flotte telefon. Ligeledes var den forganger for UltraPixel-teknologien, der betyder færre, men større pixels og dermed bedre syn i mørke.

HTC var modig ved at introducere dette kameratiltag, eftersom folk som oftest bekymres ved det lavere pixetal.

Læs også: Rygte: HTCs UltraPixel-kamera vender tilbage i One M10

Denne vovethed blev dog mindre og mindre med årene. HTC One M8 og M9 var efterfølgere med forfinet design og tidslige specifikationer - desværre ikke så meget mere.

Producenten har ved fremlæggelse af forrige regnskaber skuffet med glødende røde tal - nu skal der ske noget. Det er her, det nye flagskib kommer ind i billedet.

Sig velkommen til HTC 10.

Specifikationer:

Dimensioner: 145,99 x 71,99 x 9,09 mm
Skærm: 5,2" Super LCD5
Opløsning: QHD (1.440 x 2.560 pixels)
Processor: Qualcomm Snapdragon 820 (4 x op til 2,2 GHz), Adreno 530-grafikchip
Kamera: 12 megapixel UltraPixel (Sony IMX377) + 5 megapixel frontkamera 
RAM: 4 GB
Intern lagerplads: 32 GB + microSD-understøttelse
Batteri: 3.000 mAh
Software: Android 6.0 Marshmallow + HTC Sense-brugerflade
Andet: Fingeraftrykslæser, USB Type C

Traditionen tro - aluminium i front

Hver producent har sine kernekompetencer til at adskille sig fra de andre, og en af HTCs klare styrker er konstruktion og design.

Traditionen tro er det en tyk aluminiumsskal, der kommer til at omgive HTC 10 som set ved producentens forrige enheder.

Forsiden af enheden er beklædt med et 2.5D glas, som let bøjer skærmen mod kanterne og giver dermed en glidende og glat overgang med resten af telefonens konstruktion.

Læs også: HTC 10 forsalg tyvstartet - pris lækket

HTC har været ubeslutsom om, hvorvidt de kapacative Android-knapper skal være en del af eller under skærmen. Man er gået tilbage til One M7s knapper, der ligger under skærmen for at gøre mere plads til, at videoer og billeder kan udfolde sig.

Det 5.2” store frontlærred er bestøvet med en opløsning 1.440 x 2.560 pixels (også kaldet 2K) og er af skærmtypen Super LCD 5. Dette skulle angiveligt give forbrugeren en 30 % mere farve- og kontrastrig oplevelse af LCD-skærmen.

Læs også: HTC teaser for HTC 10 og lover den bedste BoomSound-lyd

Sikkerhed er i fokus for tiden, og HTC er med på vognen. Fortil sidder der en fingeraftryksscanner udarbejdet i samarbejde med Qualcomm for at modvirke uvelkomne gæster.

Efter megen kritik af kameraet i One M9, der havde kundskaber som en iPhone 4S, har HTC hanket gevaldigt op i sin optik-kunnen. Der sidder nu en 12 MP Sony-sensor med en UHM på 1,55 og pixelstørrelse på 1,88 - med andre ord er det den samme optik som i Nexus 6P, der gjorde det ganske fortrinligt.

HTC 10 fødes som andre senere flagskibe med det vendbare kabel USB Type C.


Spækket med power

I en af de mange teasere, som HTC selv stod for at udsende, lokkede de med “Power of 10” efterfulgt af en udmelding om den mest flydende Android-oplevelse nogensinde.

Dette tør loves pga. den kraftfulde Qualcomm Snapdragon 820-processor, der med sine fire kerner svinger ved 2,2 GHz og er yderst kapabel mekanik. For at holde overblikket er de 4 GB RAM til stede, og animationer holdes flydende vha. Adreno 530 grafikchippen.

Ligeledes fødes telefonen med den seneste Android-version, altså 6.0.1, overlagt med HTC eget software-skin, Sense 8.0

Læs også: HTC One A9: En chance til?

BoomSound var en signatur-feature på forhenværende M-modeller, men mange loyale HTC-brugere blev skuffet over den mangelfulde lydoplevelse på HTC One A9.

I en anden teaser lovede HTC os den bedste BoomSound-oplevelse i 10’eren. Dette er forsøgt gjort ved at lade en tweeter være i ørestykket, der bruges til opkald, og bassen findes i bunden ved siden af opladestikket.

HTC 10 vil kunne erhverves for 5.990,- kr. i Danmark fra en gang i maj - der afventes fortsat officiel salgsdato.

10’eren vil komme i sort og sølv (Carbon Grey og Glacier Silver), og guldvarianten må du vente på, da det skal vurderes, hvordan de forskellige markeder tager imod denne luksuriøse farve.

Store forhandlere som Elgiganten, TDC, Telmore og Telenor vil føre salg af HTC 10.

Skal din nuværende telefon mon skiftes ud?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies