Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC bekræfter: ICS til Sensation XL ude nu

HTC bekræfter: ICS til Sensation XL ude nu

HTC kommer nu med endnu en opdatering til Sensation-familien, denne gang er det Sensation XL der får Android 4.0.

HTC begyndte for over to måneder siden, at rulle Ice Cream Sandwich (ICS) ud til den første Sensation model. Her lavede vi en  gennemgang af nyhederne  i Android 4.0 og Sense 3.6.

Nu er endnu en opdatering så på vej ud til HTC brugerne, det bekræfter HTC Nordic overfor Mobilsiden.dk.

Denne gang er det Sensation XL, den største i Sensation serien, rent fysisk, der får opdateringen.

Den byder på et løft i Android softwaren, hvor mobilen går fra version 2.3 til 4.0, hvilket er et stort hop, og det betyder utallige ændringer.

Sense-brugerfladen er på Sensation XL i forvejen 3.6, hvilket ikke vil ændre sig efter opdateringen til Android 4.0.

Blandt andet betyder det, at du nu kan downloade applikationer der er specifikt lavet til Android 4.0, blandt andet Chrome browseren, der dog stadig er i beta.

Softwaren er begyndt at rulle ud til forbrugerne, men forvent ikke at du kan hente din opdatering med det samme. HTC ruller opdateringen langsomt ud, hvilket betyder, der kan gå noget tid, før din telefon har mulighed for at hente opdateringen.

En besked om opdateringen kommer automatisk frem når den er klar til din telefon, men du kan også søge manuelt efter den, ved at gå ind i telefonens indstillinger – Om telefonen – Softwareopdatering – Kontroller nu.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies