Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC benægter patent-brud

HTC benægter patent-brud

HTC tager til genmæle over for Apple, der mener HTC har har brugt teknologier, som Apple har patent på.

Apple har netop sagsøgt HTC for brud på en række patenter, som Apple har oprettet i forbindelse med iPhone.

Ikke mindre end 20 patenter mener Apple er overtrådt. 

HTC forklarer sig nu officielt, og siger at HTC's brugeroverflade Sense, samt alle HTC produkter er originale, og ikke på nogen måder er en kopi af Apples iPhone.

HTC siger samtidig, at de ikke regner med, at søgsmålets resultat får nogen betydning, eller at det kommer til at påvirke HTC's forretning.

Patentbrud på trods af originalitet

Men selvom HTC mener, at deres brugerinterface Sense er originalt, så kan de stadig få problemer med Apple.

Nogle af Apples patenter er nemlig så brede, at selvom Sense måske er originalt, så kan det stadig være et brud på Apples patent.

For eksempel Patent nummer 7,657,849 "Oplåsning af en enhed ved at udføre bevægelser på et unlock-billede", som dækker over enhver bevægelse over skærmen, der bruges til at låse mobilen op.

Mens Apples funktion på iPhone låser op ved at køre fingeren fra venstre til højre over skærmen, så låser HTC's Android-mobiler med Sense op ved at køre fingeren fra bunden af skærmen til toppen af skærmen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter 05-03-2010 14:28:47

Ja, så simple og gængse funktioner på en mobil, burde der aldrig være givet patenter for.. Lader til at specielt de amerikanske patent-myndigheder har været meget gavmilde med dem, til skade for hele industrien og for brugerne.

0 0
Peter 04-03-2010 17:34:18

Det er derfor man ikke skal købe Apple og Microsoft.
Microsoft prøve hver år at tag ca. f.eks 5000 pantenter.

0 0
Daniel Jørgensen 04-03-2010 15:56:39

LappyDK - Jep det har nemlig været brugt længe. Lidt svinsk at Apple overhovedet kan få de patenter også fordi de er så brede som de er !

Start et skomærke - søg patetnt på at lave sko til føder og sagsøg så samtlige andre virksomheder der laver sko.. Thats the Apple way!

0 0
lappydk 04-03-2010 14:24:46

Tja... så brede patenter burde aldrig være godkendt inden for nogen brancher.

Jeg ved ikke om det bare er mig, men de fleste af de pantenter som apple har fået, har de ikke været brugt i PDA-verdenen længe?

0 0
Jonas Jensen 04-03-2010 13:26:28

her støtter jeg personligt nokia og HTC da nokia jo først har lagt sag mod apple og de ting som apple klager over, er jo noget så enkelt som det kan være!!

0 0

Om brug af cookies