HTC Desire 200 lækket – se billeder og video
Allerede for en måned siden hilste vi på to nye HTC-smartphones fra rygtebørsen – Desire 200 og Desire 600.
Mens 600-modellen forholdsvis hurtigt blev officiel, har Desire 200 ladet vente på sig. Nu hævder thegioididong.com imidlertid at være kommet i besiddelse af netop 200-broderen.
Selve designet fremgår af billeder ovenfor, mens specifikationerne blandt andet skulle tælle 3,5″-skærm (320 x 480 pixels), 512 MB RAM, 1 GHz single-core processor og 1,400 mAh-batteri.
Du kan også se nærmere på HTC Desire 200 i videoen nedenfor.