HTC Desire skulle have været Incredible S

HTC Desire var en fed telefon. Men Incredible S burde have været lanceret for et år siden, i stedet for Desire.

HTC Desire skulle have været Incredible S

HTC Desire blev af blandt andet Mobilsiden.dk kåret som “årets mobil 2010”, hvilket skete med 25 procent af stemmerne. Men efter vi netop har fået Incredible S til Danmark, kan vi konstatere, at Desire slet ikke burde være sendt på markedet.

Incredible S er nemlig så meget bedre end Desire, og da Incredible kom i USA for et år siden, har der altså ligget en bedre mobil og luret, mens vi i Europa kun fik den næstbedste.

Vi har samlet et par eksempler på, hvorfor Incredible S er bedre end Desire.

SMS og beskeder er forbedret

Besked-funktionen i Desire har irriteret mig og mange andre brugere.

Men i Incredible S er det blevet meget lettere at markere tekst og indsætte eventuelle manglende ord i en sætning.

En anden ting er, at tastaturet på Desire mangler æ, ø og å – hvilket der også er blevet plads til på Incredible S. Spørgsmålet er, hvorfor HTC sendte en mobil på markedet i Danmark, uden æ, ø, å.

På Incredible S er “kladder” blevet, som de hele tiden skulle have været. Det har været et stort irritationsmoment for mig, at kladder på Desire ikke var i selve beskeden og gemt i “samtaleoversigten, men derimod i en seperat kladde-mappe.

Flere forbedringer

Vejrudsigterne opdateres i Incredible S når de åbnes , og altså ikke længere med f.eks. tre timers interval eller lignende. Det gør at vejret er langt mere præcis.

Også telefonens højtaler er forbedret markant. På HTC Desire er lyden meget skinger – men altså langt mere tålelig i lyden på Incredible S. Her kan man faktisk holde ud at høre på musikken i telefonens indbyggede højtaler.

Kameraet i Incredible S er også “Incredible” og umiddelbart det bedste kamera vi, på Mobilsiden.dk, har set i en HTC telefon frem til nu. Dette gælder også videokameraet – som nu også optager lyden i en væsentlig bedre kvalitet.

Vent på Desire S

Tiden løber hurtigt fra mobilerne på markedet – også fra Incredible S – særligt når den reelt allerede har et år på bagen.

Har du i dag en HTC Desire der skal udskiftes er vores anbefaling derfor, at springe Incredible S over, og vente på den nye Desire – den med navnet HTC Desire S.

Incredible S ER bestemt en fin telefon. Vi tror bare, at der findes bedre alternativer.

Læs også:

 – Første kig på HTC Desire S