HTC Desire tvinger webshops i knæ

Den nyeste topmodel fra HTC ligger ikke og samler støv på lagrene. Interessen sætter nogle webshops under hårdt pres.

HTC Desire tvinger webshops i knæ

HTC Desire har været til salg i Danmark i lidt over en uge, og har på kort tid, opnået at skabe stor interesse fra mobilkøberne.

Det har ikke været muligt, at få de eksakte salgstal oplyst, men producenten udtrykker tilfredshed med salget i butikkerne.

– “Alt hvad der kommer til landet af Desire-mobiler bliver solgt næsten med det samme”, fortæller HTC Danmark til Mobilsiden.dk

Webshops under pres

HTC Desire har ifølge Telmores shopmanager overrasket hele markedet.

– “Som alle andre har vi problemer med at skaffe produkter nok. Vi kan sælge 250 telefoner på bare fem minutter, hvilket naturligvis gør det svært for vores webshop at følge med”, fortæller shopmanager Brian Petersen fra Telmore.

Også Call Me oplever, at shoppen sættes under pres af HTC Desire.

– “Desire er den bedst sælgende telefon indenfor de seneste 14 dage. Vi kan sælge, så meget der kan skaffes”, siger Call Me’s direktør Søren Abildgaard.

Læs også:
 – iPhone lignende interesse omkring Desire
 – Test: HTC Desire – smartphonen over dem alle
 – Web-TV: HTC Desire tæt på
 – Duel: HTC Legend mod HTC Desire