HTC EVO 3D kommer også til Europa

Den nyligt lancerede 3D-mobil fra HTC, der er lanceret til det amerikanske marked, kommer også til Europa.

HTC EVO 3D kommer også til Europa

For nylig præsenterede HTC den nye mobil EVO 3D, i et eksklusivt samarbejde med det amerikanske teleselskab Sprint.

Som oftest får vi aldrig de amerikanske mobiler at se på det danske marked – HTC Incredible S er dog en undtagelse. Men nu ser det ud til, at vi måske alligevel får HTC EVO 3D på de danske hylder.

HTC bekræfter nemlig på deres franske Twitter-konto, at EVO 3D også kommer i en europærisk version, og i hvert tilfælde kommer til Frankrig. Derfor kan man roligt håbe på en dansk HTC EVO 3D.

HTC EVO 3D har – udover 3D-effekten – en 1,2 GHz Dual-Core processor, 4,3 tommer skærm, Android 2.3 og mulighed for at optage video i HD med 1080p og 3D video med 720p.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen dato for lanceringen.