Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC får hjælp af kommissær Gordon efter Iron Man

HTC får hjælp af kommissær Gordon efter Iron Man

Efter Robert Downey Jr. har HTC hidkaldt Gary Oldman som promoverer den nye HTC One M8 i to nye små reklamer.

Lanceringen af HTC One (M8) kan ikke været gået næsen forbi mange her på siden, i den forbindelse har HTC frigivet to små TV-reklamer. Denne gang er det dog ikke Iron Man som skal hjælpe HTC på sporet, men derimod kommissær Gordon (Gary Oldman). Det vides desuden ikke om Robert Downey Jr. er taget af bestillingen eller om HTC stadigvæk skal bruge ham i fremtiden.

Reklamerne er ikke helt i tråd med hvad vi er vant til, der nævnes intet om specifikationer eller features, og konkurrenternes telefoner angribes heller ikke, i stedet for beder HTC deres potentielle købere om at spørge internettet - en ikke helt tosset strategi med de umiddelbare anmeldelser der tikker ind, også her på siden.

Reklamerne blev vist på amerikansk tv samme dag som telefonen blev annonceret, HTC var altså ganske skråsikre på, at deres nye topmodel blev godt modtaget. Se reklamerne med titlerne “Blah Blah Blah - Go Ahead, Ask the Internet” og “Go Ahead, Ask the Internet”

Kilde: Boy Genius Report

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies