Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC forventes at have flere telefoner i ærmet - end M7

HTC forventes at have flere telefoner i ærmet - end M7

Rygterne om HTC M7 har været mange, men den præsenteres formentlig 19. februar og får nok selskab af to andre modeller.

HTC har indkaldt til event i London og New York den 19. februar og her forventes det kraftigt, at den kommende topmodel HTC M7 bliver præsenteret for offentligheden.

 - HTC afholder event inden MWC – er M7 på vej?

Men der skulle være mere gemt i ærmet. Det forlyder nemlig, at der også vil blive præsenteret to andre modeller fra HTC – nemlig en HTC M4 og en HTC G2. Det skriver Unwiredview.com.

 - HTC M7 kommer hurtigt på markedet

HTC M4 skulle komme med en 4,3 tommer skærm, 16 GB intern hukommelse, 1.2 GHz dual-core processor, 2 GB RAM, 1.700 mAh batteri, et kamera med 13 megapixels og Android Jelly Bean.

HTC G2 forventes at have en 3,5 tommer skærm, 1 GHz processor, 4 GB intern hukommelse, 512 MB RAM, 5 megapixels kamara, 1.400 mAh batteri og Android Ice Cream Sandwich.

HTC G2 bliver ifølge rygterne, denne omgangs billige model – ligesom HTC One V var i 2012.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies