HTC lancerer prisvenlig Desire 650 med iøjnefaldende design

HTC er klar med en ny prisvenlig smartphone i Desire-familien. Der er tale om Desire 650, som kommer med et noget iøjnefaldende design.

HTC lancerer prisvenlig Desire 650 med iøjnefaldende design

HTC udvider i dag sin portefølje af smartphones med årets første model: Desire 650. Telefonen er en af de billigere, men HTC har alligevel gjort sit for at differentiere sig fra de mange andre alternativer, der er.

Desire 650 kommer nemlig med et ganske specielt design, hvor der først og fremmest er godt gang i farverne med elementer som kamerahuset, logoet på bagsiden og knapperne på siden i stærke farver.

Det mere usædvanlige er dog bagsiden, hvor den øverste halvdel er ’almindelig’, mens den nederste halvdel af rillet. Det giver ikke kun en bedre ergonomi, mener HTC, men gør det også nemmere at finde telefonen uden at du behøver at skulle kigge på den, f.eks. i mørke.

Læs også: HTC lancerer Desire 10 med stor lyd og storskærm

Som HTC forklarer selv forklarer det: ”Ingen anden telefon ser ud som eller føles som den (Desire 650, red.),” og det er nok ikke helt ved siden af. Af de tre farver, som Desire 650 er lanceret i, kommer kun den mørkeblå variant til Danmark, som også har det mest konservative farvesalg af de tre udgaver.

“Individuel tilpasning bliver vigtigere og vigtigere for smartphone-brugere, men i praksis kan det være svært at finde modeller, der giver de rigtige muligheder. HTC sætter brugeren i centrum med Desire 650, der byder på et unikt design i kombinationen med masser af tilpasningsmuligheder i den fleksible HTC Sense-platform,” siger Lars Toft, ansvarlig for HTC’s nordiske forretning.

HTC Desire 650
Foto: HTC

Desire 650 byder på andet end et anderledes design. Kameraet bag på har en opløsning på 13 megapixel, hvor der er understøttelse af HDR. Foran finder du 5 megapixel til selfies. Mekanikken består af den efterhånden noget aldrende Snapdragon 400-processor, som nu har tre år på bagen. Ikke desto mindre leverer processoreren uden de store problemer det, der skal til for at drive det mest nødvendige i en smartphone til en billig penge.

Den kommer derudover med 16 GB intern lagerplads, som du kan supplere med op til 2 terabyte ekstra lagerplads i form af et eksternt microSD-kort.

HTC Desire 650
Foto: HTC

Pris og tilgængelighed

Hvis du vil have en billig smartphone med et design, der ikke umiddelbart bærer præg af et lavt prisskilt, og som samtidig giver alle de funktioner, du kan forvente af en gennemsnitlig smartphone, kan Desire 650 være et godt brug på en ny og prisvenlig telefon.

Læs også: HTC 10 Evo – klar til førtidspension [TEST]

Den koster nemlig kun 1.490 kroner, når den lander i de danske butikker i starten af februar måned. Som bekendt kan du kun købe den i den mørkeblå farve, så hvis du er faldet over den gule eller grønne variant, må du i første omgang kigge andre veje efter en smartphone.

Flere artikler om Smartphone

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fortsatte historien. 5/1/2017 publicerede redaktionen en artikel med fokus på HTC 10 Evo – klar til førtidspension [TEST] – Følg den videre udvikling her. De sidste nyheder om temaet finder du her.