HTC laver egen Youtube-app til Windows Phone

HTC har valgt at lave deres egen Youtube-applikation, som nu kan hentes i Windows Marketplace.

HTC laver egen Youtube-app til Windows Phone

HTC har lavet deres egen Youtube-applikation til deres Windows Phone 7-modeller.

Det skriver flere medier. 

Der har ikke været nogen officiel offentliggørelse af applikationen, men opmærksomme brugere har fundet frem til den.

Brugerfladen ligner Microsofts flade på Windows Phone så meget, at den ikke skiller sig ud, men falder pænt ind i looket.

Ejer du en Windows Phone fra HTC kan du hente applikationen i Windows Marketplace. Der har dog været problemer for nogle brugere med at finde applikationen, så noget tyder på, at den ikke er rullet fuldt ud endnu.