Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Legend (Hero2) bliver i metal

HTC Legend (Hero2) bliver i metal

Noget af plastikken forsvinder til fordel for metal på HTC Hero2 (Legend). Her er alle nuværende specifikationer samt et nyt billede.

Dette er måske HTC Hero2 / HTC Legend.
Dette er måske HTC Hero2 / HTC Legend.

Tidligere på måneden bekræftede HTC's svenske chef Patrik Anderson, at en opfølger til den populære Hero-model er på vej. Det har ført til et kæmpe "buzz", overalt på nettets forskellige tech-sites.

Senest er ai.rs blog kommet op med noget som ligner et officielt pressefoto. Samtidig skriver de, at HTC Legend / Hero2 ikke som den nuværende Hero, får et cover af ren plastik. Tilsyneladende bliver rammen af metal.

Skærmen (3,2 tommer) er en AMOLED, der giver højere kontrast og bedre farver, end de nuværende mobilskærme kan præstere. Den højtopløselige skærm (HVGA) kan vise 16 millioner farver. Samtidigt lader det til, at "dutten" i midten er en trackball.

Flere detaljer om Hero2

Processoren er en smule kvikkere end den oprindelige Hero. Det vil sige 600 MHz mod de nuværende 528 MHz. Hvor meget det betyder i praksis, må tiden vise.

Kameraet på fem megapixels har autofokus og LED-fotolys.

Blandt andre nyskabelser er en opdateret version af HTC People og Footprints samt indbygget FM-radio.

HTC Legend vs. HTC Hero

Her kan du se, hvad forskellene er på de to produkters specifikationer.

Husk, alt er baseret på rygter og intet er officielt bekræftet fra HTC endnu.


HTC Hero / Legend

Mål

112 x 56.2 x 14.35 mm / 112 x 56.3 x 11.5 mm

Styresystem
Google Android 1.5 / Google Android 2.0

Skærm
3.2 tommer TFT-LCD / 3.2 tommer WVGA AMOLED

Hukommelse
512 MB | 288 MB / 512 MB | 256 MB

Kamera
5.0 MP med autofokus / 5.0 MP med autofokus og LED-lys

Processor
Qualcomm 528 MHz / Qualcomm 600 MHz

Batteri
1350 mAh / 1300 mAh



Læs også:
 - Gigantlæk: Her er HTC's 2010-mobiler
 - HTC afslører Hero2 i februar


HTC Hero - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies