Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC med 4G-mobil næste år

HTC med 4G-mobil næste år

HTC planlægger at lancere deres første LTE-mobil næste år, dog fokuseres der som udgangspunkt på det amerikanske marked.

HTC har i et interview med Fiercewireless sagt, at de planlægger at lancere en telefon til LTE-netværket næste år.

Alle spørgsmål angående hvor, hvornår og hvilken type telefon blev ikke besvaret.

HTC følger altså lige i hælene på Samsung som har lanceret verdens første 4G mobil.

LTE kaldes populært for 4G, og selvom vi i Danmark ikke har set så meget til den nye teknologi, så er de i andre lande lidt længere fremme i skoene.

Telia har indtil videre med gode erfaringer udrullet 4G i en række svenske byer, og i Amerika planlægger blandt andet Verizon og AT&T at dække op imod 100 millioner mennesker med 4G i løbet af andet halvår næste år.

HTC har tidligere lanceret Evo 4G, denne model benytter dog WiMax-teknologien og ikke LTE.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies