Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC med Android officielt i dag

HTC med Android officielt i dag

Sagaen om den første smartphone med styresystemet Android er snart ovre. I dag forventes det, at HTC G1 gøres officiel.

I eftermiddag forventes det, at Google og T-Mobile vil præsentere den første mobiltelefon med Googles styresystem Android.

Telefonen vil blive HTC G1 - som også er gået under navnet Dream. Det forventes, at G1 kun vil være aktuel på det amerikanske marked.

Første version af Android vil give G1 en masse navigationsbaserede applikationer, som blandt andet tæller Google Earth, Maps og lignende. Google vil ligeledes åbne for en App Store-lignende feature, som dog vil være helt åben for udviklere.

Kilder i markedet har tidligere fortalt Mobilsiden.dk, at G1 ikke vil være i nærheden af, hvad vi vil se på det europæiske marked. G1 er kun begyndelsen, og danske brugere vil kunne forvente et meget bredere udviklet styresystem.

G1 forventes, at komme på det amerikanske marked i oktober, mens næste generation af Android først kommer i 2009.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies