Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC: One M8 får Android 5.1 Lollipop til august

HTC: One M8 får Android 5.1 Lollipop til august

HTC bekræfter, at sidste års topmodel, One M8, bliver opdateret til den seneste Android 5.1 Lollipop-version til august.

Ejere af sidste års HTC-topmodel, One M8, kan glæde sig over at få den absolut seneste Android-version, 5.1 Lollipop, i august måned.

Det fortæller HTC's britiske afdeling selv på Twitter i dag, efter en nysgerrig bruger spurgte, hvornår man kan forvente noget nyt.

Læs også: HTC One M8s lander i Danmark - større tal, på nær prisen

Du skal derfor vente tre måneder endnu, før du kan få det sidste nye fra Google at føle i den nu et år gamle smartphone. Den model, der findes i Storbritannien, er nemlig identisk med den på det danske marked, så der bør ikke være nogen synderlig stor forsinkelse herhjemme.

Nyhederne i Android 5.1 Lollipop

Android 5.1 er først og fremmest en stor samling af rettelser, mens der også er introduceret mindre funktioner såsom understøttelse for to SIM-kort (HTC kan dog ikke bekræfte, om One M8 får dette), HD Voice for bedre samtalekvalitet og mindre ændringer i ”hurtige indstillinger”-panelet, hvor du kan skifte Bluetooth- og WiFi-forbindelser uden at forlade din nuværende skærm.

Læs også: Android 5.1 - her er alle ændringer

Ud over disse følger en lang række af mindre ændringer også med i Android 5.1 Lollipop, som du kan læse meget mere om i den komplette oversigt lige her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies