HTC One Mini: salgsforbud i England

Som følge af endnu en patent-retssag må HTC One Mini ikke sælges i England efter 6. december. HTC One følger muligvis trop.

HTC One Mini: salgsforbud i England

HTC og Nokia har i lang tid haft mange patentsager kørende, oftest med HTC under anklage for patentbrud. Denne gang er det gået så vidt, at HTC One Mini ikke må sælges i England mere, en dom der træder i kraft allerede fra den 6 december.

Nokia anklager igen HTC for patentbrud

Også topmodellen HTC One er i fare for at blive udsat for samme skæbne, dommeren mente dog i dette tilfælde, at bandlyse en topmodel fra et i forvejen noget prøvet mobilselskab, ville skabe “betydelig” skade.

HTC har derfor fået en chance for at appellere dommen før HTC One skubbes ud i kulden, argumentet skulle være at komponenten er for lille til at retfærdiggøre et decideret forbud. Udfaldet af den anden høring vil afgøre skæbnen for den fremtidige færd af HTC One i England.

Ikke første gang

I tidligere sager har Nokia vundet og dermed krævet at mikrofonen samt radio-transmitteren i deres nuværende topmodel HTC One blev udskiftet. Alle gange har HTC været i stand til at slukke de brande der er opstået og undgået et forbud mod deres telefoner. 

HTC skal ændre chip i HTC One for at undgå at bryde Nokia patent

HTC har bestemt ikke været heldige, og man må håbe at de med denne lange række af patent episoder har lært lektien når efterfølgeren til HTC One lanceres i løbet af næste år. 

Ikke alle patentsagerne har direkte været HTCs skyld, i eksemplet med mikrofon-patentet var det en underleverandør der var skyld i at HTC uforvarende krænkede et Nokia-patent, men det falder naturligvis tilbage på telefon producenten og deres produkter.

Kilde: Engadget