HTC One-modellerne kommer i starten af april

Der går ikke længe inden køberne kan få fat i HTCs nye modeller One X, One S og One V.

HTC One-modellerne kommer i starten af april

HTC har på Mobile World Congres (MWC) 2012 i Barcelona netop præsenteret modellerne HTC One X, One S og One V, og om kort tid, kommer de ud i butikkerne.

– ”Alle tre modeller lanceres worldwide den 2. april 2012 – inklusive i Danmark,” fortæller HTCs nordiske direktør Peter Frølund til Mobilsiden.dk.

150 operatører på verdensplan har allerede sagt ja til at sælge produkterne.

I Danmark bliver One-serien sat til salg gennem de store operatører som Telia, TDC, Telenor, 3, Call Me og Telmore.