Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC One og HTC One Mini side om side i billedlæk

HTC One og HTC One Mini side om side i billedlæk

Den snarlige frigivelse af en Mini-udgave af HTC One er en offentlig hemmelighed. Nu kaster Engadget.com et nyt billede i puljen.

Sådan ser billedet af HTC One og HTC One Mini fra Engadget.com ud.
Sådan ser billedet af HTC One og HTC One Mini fra Engadget.com ud.

Den er god nok. Rygterne om en Mini-udgave af HTC One er nu blevet bekræftet, skriver Engadget.com.

Der er imidlertid ikke tale om en officiel udmelding fra HTC. Sitets skråsikkerhed er i stedet baseret på "en betroet kilde", som er i besiddelse af HTC One Mini.

Det har ført til ovenstående foto, hvor Mini-udgaven ligger side om side med den originale One-smartphone.

Derudover hævder Engadget.com at kunne afsløre, hvilke specifikationer der gælder for den nuværende prototype. Skærmen skulle eksempelvis 4,3", men der er ingen oplysninger om opløsningen. Processoren skulle være 1.4 GHz dual-core - formentlig Snapdragon 400.

Bagsiden af aluminium er den samme som på den originale One, men fronten adskiller sig ved at have plastik. Mini adskiller sig også på det punkt, at man ikke vil kunne bruge den som fjernbetjening.

HTC One sigter angiveligt mod lancering i tredje kvartal.

Læs også:
- HTC One Mini er bekræftet af Netcom
- HTC One Mini – se de lækkede billeder
- HTC One Mini på vej

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

MLT 17-06-2013 17:21:03

Den ser spændende ud! Det er sikkert usandsynlig, men jeg kunne virkelig ønske mig den på den ene eller anden måde understøtter trådløs opladning og at man måske kan fjerne bagcoveret. Men den ser rigtig fed ud i hvert fald! :-)

0 0
Pmj 18-06-2013 09:52:10

Nej Køb en dock eller en anden tlf. Jeg kan ikke se fidusen i at slæbe rundt med ekstra vægt og tykkelse pga. af trådløs opladning. Usb-stikket er placeret i bunden og en dock er ikke mindre diskret eller upraktisk sammenlignet med en fatboy.

Jeg ønsker heller ikke bagsiden kan åbnes, for det vil resulteres i tab af stivhed eller yderlig tykkelse som den Kinesiske og Japanske version af One der har det.

Jeg så dog gerne at den var mere reperationsvenlig. F.eks. at fronten kunne skrues af, så et dødt batteri eller lignende ikke er lig fuld afskrivning. Ligeledes ville en skuffe i siden til et sdcard også være velkommen.

0 0

Om brug af cookies