HTC Ones efterfølger kommer sidst i marts

Rygterne vil vide, at HTC snart er klar med efterfølgeren til HTC One, der har haft stor succes.

HTC Ones efterfølger kommer sidst i marts

Designerne hos HTC har haft rygende travlt med at designe efterfølgeren til HTC One – en telefon der på alle måder har været en succeshistorie for HTC og som flere steder er kåret til årets telefon.

Derfor er det også ekstra vigtigt for Taiwan virksomheden, at efterfølgeren bliver en lige så stor succes som HTC One, så historier og rygter om nedgang i virksomheden kan vende udviklingen.

Vi ved ikke noget med sikkerhed, men på Twitter har den notoriske lækker @evleaks kortfattet tweetet:

Starting to look like a late March, NYC launch for HTC M8

Og dermed lader det til at vi endnu en gang skal vende blikket mod USA, når virksomheden præsenterer sit næste topprodukt.

Om forudsigelsen kommer til at holde stik vides ikke, men @evleaks plejer at have stor succesrate, når det gælder læk og rygter.

Vi kender ikke navnet på den nye topmodel, men ind til videre går den under navnet HTC M8.

Kilde: Twitter