Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC på vej med ny tablet

HTC på vej med ny tablet

Tablets er noget HTC har holdt sig fra siden de forsøgte med HTC Flyer, men nu skulle de være på vej med en ny på udvalgte markeder.

HTC Flyer (Foto: Mobilsiden.dk)
HTC Flyer (Foto: Mobilsiden.dk)

HTC har gået meget stille med dørene på tablet-fronten og nu forlyder det ifølge PC Advisor, at de er på vej med en ny tablet til det engelske marked.

Der er tale om en efterfølger til HTC Flyer, og den skulle bliv tilgængelig på det engelske marked. Om vi skal forvente den også kommer til det danske er endnu uvist.

Om det er en Android-tablet der er tale om vides heller ikke med sikkerhed, så det kan også være vi skal forvente det bliver en Windows 8-tablet. Hvis rygterne taler sandt skal vi dog forvente det er en Android tablet med version 4.1 (Jelly Bean).

Der er heller ikke nogen informationer omkring lancering, men det skulle altså blive den første tablet fra HTC på det engelske marked siden HTC Flyer kom på markedet i maj måned 2011.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Hydra 11-07-2012 19:28:11

Der bliver under alle omstændigheder ikke en Windows 8 tab idet Microsoft selv har udtalt HTC ikke er har nok erfaring med tablet endnu!

Tror personligt Microsoft er træt af deres OEM's ikke tager udviklingen af gode tablets seriøst nok, det handler bare om at lave noget der virker nogenlunde, men med så billige komponenter som muligt. Så kan de jo konkurrere på prisen. Men de overser bare at folk gerne vil betale for kvalitet, hvis det giver dem en stærk nok "WOW feeling". Det er Apple jo et bevis på.

Derfor sætter Microsoft selv standarden nu deres Surface devices, hvilket jeg tror er det bedste træk de kunne gøre lige nu. De satser jo alt på det! Tror dog ikke deres OEM's er så glade for det, nu skal de jo til at yde noget og være dygtige ;-)

0 0
TOCA 11-07-2012 13:48:40

Håber de rammer mere plet denne gang, for Flyeren havde rigtigt mange fordele, prisen var bare ikke en af dem, og det var det, den døde af.

0 0
PJ 14-07-2012 03:11:36

Enig, Flyern er kram, virkeligt solid og godt lavet. Bare grotesk at prisen var 5000 kr den kom frem.
Da Elgiganten for et par måneder siden dumpede et parti til 1499,- var der virkelig tale om et god deal.

0 0
Robert 11-07-2012 13:10:35

Læs gerne korrektur. Det vides ikke om det er en Android-tablet, så det kan også være vi skal forvente en windows-8 tablet, hvis rygterne taler sandt. Gir det mening? I øvrigt blev Flyer ikke lanceret for 2 måneder siden.

0 0
Mads 11-07-2012 18:03:14

Der er punktum mellem "Windows 8 tablet" og " hvis rygterne taler sandt..."
Og det var maj 2011, ikke 2012

0 0
Robert 11-07-2012 18:58:16

mon ikke hun efterfølgende har været ind og rette :)

0 0

Om brug af cookies