HTC Sensation kan Android-opdateres i 18 måneder
HTC bekræfter nu, at den kommende top-smartphone HTC Sensation kommer ind under Googles nye 18 måneders opdaterings-politik.
Google har meddelt, at kommende Android-smartphones vil kunne opdateres til nye Android-versioner i 18 måneder efter, at produktet er sendt på markedet, såfremt hardwaren kan trække softwaren.
Indtil nu har producenterne været meget tilbageholdende med at konkretisere, hvad dette kommer til at betyde for forbrugerne, samt hvilke produkter, der kommer ind under den nye aftale med Google.
Men nu tager HTC, i forhold til Sensation, bladet fra munden. I et chatsvar til en bruger på Mobil.nu, svarer Thomas Borgen, produktansvarlig for HTC i Danmark, at HTC Sensation er med i den nye Google aftale.
I chatten blev der skrevet følgende:
Kommentar fra Lennart
“Er HTC Sensation med i jeres nye aftale med google om garanteret opdatering af Android 18 måneder frem?”
Kommentar fra Thomas - HTC
“@Lennart - Ja, det er den naturligvis. Det gælder også samtlige andre produkter, som vi lancerer. Men det kræver, at vores hardware fungerer med den.”
HTC’s nordiske direktør Peter Frølund har overfor Mobilsiden.dk ikke ønsket at kommentere yderligere på sagen.
Læs også:
- HTC Sensation - de første tanker
- Derfor har HTC Sensation kun Super LCD skærm
Web-TV: Et kik på HTC Sensation
Se aktuelle priser på HTC Sensation fra Mobilpriser.dk
Specifikationerne på HTC Sensation.

Modtag nyhedsbrev

(10)




At man skifter telefon hver 18. måned tror jeg ikke er så urealistisk. Efter 18 måneder i mobil industrien er en model alligevel på vej ud performance mæssigt (med visse undtagelser).
2. Som jeg skriver er der visse undtagelser også :)