Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Sense bliver til HTC Hub

HTC Sense bliver til HTC Hub

OPDATERET: På Windows Phone 7 er HTC's brugerflade HTC Sense reduceret til en applikation med navnet HTC Hub.

Under Microsofts præsentation af det nye styresystem Windows Phone 7 (WP7) var også HTC til stede for at vise nye mobiler frem.

HTC præsenterede i alt syv nye enheder med WP7, men kun to af dem kommer til Danmark.

På HTCs tidligere enheder har brugerfladen, der er lagt ned over styresystemet, heddet HTC Sense. Men på Windows Phone bliver Sense ikke en nær så integreret oplevelse, som tilfældet er på HTC-mobiler baseret på Android.

HTC Sense er en applikation

På Windows Phone 7 ligger HTC Sense som et et ekstra menupunkt på forsiden, og har navnet "HTC Hub".

Når der klikkes på HTC Hub, kommer man til den velkendte HTC forside med uret og en forbedret udgave af vejrapplikationen.

Der findes også en oversigt over applikationer, som Photo Enhancer, aktier, Noter og huskeliste.

Populært sagt, er HTC Sense på Windows Phone 7 altså blot en applikation man kan åbne, men ikke en ting, der som standard kan vælges til at være startskærm, i stedet for Microsofts egen i WP7.

Læs også: 
Meget begrænset Windows Phone 7-oplevelse i Danmark

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies