Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Shift: Batteri i kun to timer?

HTC Shift: Batteri i kun to timer?

HTC's wonderkid "Shift" som har alt, hvad man kan forestille sig, ser ud til, at have én mangel. "Officielle" rygter melder nemlig om sølle to timers batteritid.

HTC Shift ser ud til, at blive et af årets højdepunkter (teknologisk) på mobilmarkedet.

Ifølge de officielle specifikationer fra HTC, har producenten inkluderet uanede mængder af features og funktioner i de sølle 800 gram. Men vægten er ikke det eneste sølle ved Shift.

Internetsiden Kaz 911 fortæller nemlig, at Shift kun vil kunne bruges i to timer med Windows Vista før strømmen går død. Til gengæld har HTC inkluderet SnapVUE, som er standbyprogrammet i Shift. Når vidunderet går i standby, vil den i stedet kunne holde sig vågen i op til 11 dage.

Altså to timers forbrugstid og 11 dages standbytid. Mærkelige udmeldinger, som ifølge ovennævnte kilde er kommet officielt fra HTC. Men som der også nævnes, intet er sikkert før det første eksemplar kommer på markedet.

Til de interesserede byder HTC Shift på 800MHz processor til styresystem, 400MHz processor til netværket, som både understøtter  quadband GSM, GPRS, 3G, HSDPA, WLAN og Bluetooth, fuldt QWERTY-tastatur, USB, SDIO-slot, digitalkamera, 1GB RAM, 60GB harddisk og 7" farveskærm i 800x480 pixels.

Læs også: HTC Shift: Bærbar mobil / mobil bærbar

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies