HTC skal ændre chip i HTC One for at undgå at bryde Nokia patent

Endnu et Nokia-patentbrud truer HTC One, denne gang er sende- og modtageforholdende i fokus.

HTC skal ændre chip i HTC One for at undgå at bryde Nokia patent

Den efterhånden stærkt prøvede telefonproducent HTC er endnu en gang kommet i karambolage med et Nokia patent. HTC forsøger i samarbejde med Qualcomm at finde en anden måde at forbedre sende og modtageforholdene inden i radio komponenterne.

 – Nokia anklager igen HTC for patentbrud

Det sker på baggrund af et søgsmål fra Nokia om overtrædelse af et eller flere patenter. Findes der ikke en løsning inden januar, kan det føre til at der nedlægges import-forbud imod HTCs nuværende topmodel.

 – HTC One salg stoppet i Holland

Det kommer dog formentlig ikke til sådanne yderligheder, HTC er efterhånden blevet helt ferm til at slukke disse brande, sidst var det et mikrofon-patent fra Nokia som HTC uforvarende krænkede.