Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Support: Opdatering til Hero på vej

HTC Support: Opdatering til Hero på vej

HTC lover - endnu en gang - at opdateringen af Hero til Android 2.1 er lige på trapperne.

Ifølge en mail fra HTC skulle den længe ventede opdatering af HTC Hero fra Android 1.5 til 2.1 være lige om hjørnet.

En læser af Mobilsiden.dk har spurgt HTC's kundeservice efter opdateringen og har modtaget en mail, der lover version 2.1 i midten af april - og det burde jo være lige straks.

HTC tager dog samtidig sine forbehold.

"HTC kan konstatere at Android 2.x i øjeblikket er under udvikling til brug med HTC Hero. Specifikke enhedsvarianter, dette inklusiv regionale eller nationale variationer, som vil modtage denne opdatering, er endnu ikke fastslået", skriver HTCs kundesupport.

Længe undervejs

Opdateringen af Hero til Android 2.1 har været længe undervejs.

Tilbage i november 2009 lovede HTCs nordiske direktør Peter Frølund i et interview med Mobilsiden.dk en opdatering "indenfor ganske kort tid" - faktisk går han så langt som at love den på en specifik tidspunkt, nemlig den 13. november 2009.

Men der kom ingen opdatering.

I januar i år skrev sitet Androidguys.com, at opdateringen skulle komme midt i februar.

Og under Mobile World Congress i februar udtalte Peter Frølund sig igen til Mobilsiden.dk, og sagde, at han "belært af erfaring var meget varsom med at udtale sig om den slags" - men lovede alligevel, at opdateringen var klar 1. april 2010.

HTC: Ingen kommentarer

HTC har ikke lyst til at kommentere på mailen.

HTCs kommunikationschef Camilla Sebelius lover dog, at der kommer en udmelding, så snart der ligger en dato fast.

 - "Så snart vi har en officiel dato for opdateringen, skal vi nok melde den ud," siger hun til Mobilsiden.dk.

Læs også:
 - Mobiltest af HTC Hero


HTC Hero - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Dilli 21-04-2010 19:12:34

I følge Techradar er opdateringen udskudt til Juni..

0 0
lappydk 20-04-2010 08:11:29

Venter med spænding på den kommer...

Skal vi ikke indføre en regel med at mobilsiden ikke må skrive om Hero opdateringen mere, før den er der helt officielt :-)

0 0
Thomas 20-04-2010 10:34:44

haha, joo! Vi holder kæft indtil den bliver frigivet. Så ska vi nok råbe op ;)

0 0
TO 20-04-2010 13:09:06

...og for evigt vil stilheden sænke sig over lige netop denne tråd :-)

0 0
Simon 19-04-2010 23:00:11

Jeg render egentlig bare rundt med en irriterende fornæmmelse omkring htc - jeg har en magic og går rundt og inderligt håber at de dog bare vil opdatere det lort som de gør med hero. Idag har jeg f.eks. måttet genstarte min telefon to gange uden nogen grund og har ingen baggrundsprogrammer kørende som skal kunne sænke den eller forsage hak i den. Ved godt det er en ældre mobil nu, men hold da op det ku være fedt hvis en opdatering kunne forbedrer brugerfornemmelsen lidt mere - f.eks. så jeg kan åbne beskeder uden at den skal bruge tid på at åbne beskederne.

Generelt kunne et mere brugervenligt marked være mega nice da det løfter brugerfornemmelsen når man søger programmer - f.eks. med screenshots fra programmer man vil installere - wow det er jo fedt! :) Håber ! men tror det er forgæves ..

0 0
Ove Andersen 19-04-2010 11:57:02

Problemet ser vist ud til, at HTC taler med for mange tunger - altså, at for mange uafhængige ansatte og partnere til HTC udtaler sig om noget de egentligt ikke har belæg for at udtale sig om.

Så HTC hovedkvarteret burde sørge for, at deres forskellige folk rundt omkring i verden ikke i tide og utide lover ting, som de ikke egentligt ikke er sikre på de kan holde.

Jeg har selv valgt at ignorere alle disse rygter fra HTC, da de som regel ikke er andet end tomme ord fra tilfældige personer. Det minder lidt om Callmes support, som også siger det ene og det andet, uden at vide noget (jævnfør deres Desire lancering komedie).

Mht. Android 2.1 til Hero, hvad er det så det skal gøre bedre?

0 0
Thomas 19-04-2010 15:09:33

Mht. 2.1 så giver giver den kort sagt en masse nye funktioner. Mange af de nyere programmer fra Marked virker f.eks. kun på 2.1. Også har HTC (forhåbentligt) også smidt nogle opdatering på fra deres nye sense.

0 0
Thomas 19-04-2010 11:05:10

Det er virkelig virkelig dårlig stil fra HTC. De bør virkelig tage sig sammen når det kommer til opdateringer. Når de fastsætter en dato skal de holde sig til den, i stedet for at holde kunderne for nar. Jeg overvejer ihvertfald kraftigt om jeg gider at fortsætte med HTC når de behandler opdateringer og support så ligegyldigt. Det er simpelthen for dårligt!

0 0
Daniel Jørgensen 19-04-2010 12:09:00

Hvordan kan du sige det er for dårligt? Vi bør jo bare være glade for at HTC vælger at udgive en update til HTC Hero med Android 2.1 ..

Og hvis den update aldrig kommer synes jeg faktisk ikke man kan tillade sig at brokke sig. Den telefon er jo efterhånden ret gammel og det er vildt, at de har tænkt sig at opdatere sådan en gammel telefon. Ville en Nokia telefon måske nogensinde få en så omfattende update, som giver den en helt ny version af Symbian? Næppe..

0 0
Thomas 19-04-2010 15:02:04

Nu har de jo efterhånden mange gange sagt at de ville frigive den opdatering. (siden november 2009).
Selvfølgelig skal vi være glade for at de frigiver den. Problemet er at de bliver ved med at udskyde det. Så skulle de hellere sætte en fast dato som de kunne overholde i stedet for gentagende gange at skuffe deres kunder.

Selvfølgelig kan man tillade sig at brokke sig. Når de har sagt at de vil frigive denne opdatering skal de holde sig til det, så nytter det ikke noget at bakke ud eller trække det ud i lange drag.

Så ja som Ove Andersen skriver synes jeg problemet er at HTC lover en masse ting som de reelt ikke leverer (til tiden), og som kunde synes jeg at det er frustrerende at man ikke kan stole på det de siger.

0 0

Om brug af cookies