HTC tjener penge igen trods mindre omsætning

HTC formår at skrive tallene på bundlinjen med sort i stedet for rødt, det skyldes dog ikke stærkt stigende sal,g men besparelser.

HTC tjener penge igen trods mindre omsætning

HTC tjener penge endnu en gang. Den Taiwanesiske telefonproducent, der i lang tid kæmpet med underskud, kan nu rapportere en indtægt på 75,6 millioner dollars. Det er første gang siden samme kvartal sidste år, hvor der ikke har været negative tal på bundlinjen.

Dog er omsætningen på 2,17 milliarder dollars ikke bare i den lave ende, men faktisk mindre end samme kvartal sidste år. HTC har i den senere tid som bekendt lanceret dette års flagskib HTC One M8, en lignende model i plastik samt en Mini model.

En lavere omsætning tyder dog på, at der ikke sælges flere telefoner, Wall Street Journal peger i stedet for på, at optimering af processer er skyld i den stigende indtjening. HTC har adresseret nogle problemer i deres logistikkæde og endda outsourcet noget af produktionen for at holde omkostningerne nede.

Der er dog fortsat bekymringer om HTCs fremtid, andet kvartal er historisk deres bedste kvartal, hvilket betyder at man allerede nu frygter at de næste kvartal igen er nede og flirte med et tab på bundlinjen.

Kilde: Gigaom