Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   HTC Touch HD - vi pakker ud

HTC Touch HD - vi pakker ud

Vi pakker Touch HD ud. Se billeder og læs vores første indtryk.

Det allerførste indtryk når man har salgspakken i hånden er wow! Stilren indpakning i høj kvalitet.

I æsken findes, ud over Touch HD, et headset med 3,5 mm. jackstik, oplader, USB-kabel, batteri (1350 mAh), 8 GB SD-hukommelseskort, ekstra stylus og en lækker tyk stofpose til beskyttelse af mobilen.

Efter opstart (tager i øvrigt en evighed) og konfiguration er Touch Flo 3D-brugerfladen klar, som på skærmen (480 x 800 pixels) står fantastisk tydeligt.

Vejrprogrammet har nu både plads til dags- og ugeoversigt på frontskærmen og grafikken, har fået tilføjet lidt ekstra lækkerhed og animation. En aktieapplikation, som også kendes fra iPhone, har set dagens lys - udført i samme stil, som vejrdelen. Dataene kommer i øvrigt fra Yahoo! Finance.

Systemtasterne i bunden af forsidens Touch Flo 3D-menu, samt frontens fire berøringsfølsomme knapper (tag rør, hjem, tilbage, læg på) har alle vibrationsrespons. Desværre går dette ikke igen ved opkald og beskeder (eller også har vi bare ikke fundet ud af, at slå det til endnu).

Indgående opkald besvares ved, at "slide" på skærmen i stedet for at trykke. Præcist som på iPhone. Alligevel må jeg sige, at det virker ret cool. Det er dog lidt mystisk, at opkaldet stadig skal afsluttes med et tryk og ikke slide.

Indtil nu, har jeg nogle gode førstehåndsindtryk. Husk at se billederne til højre.

Jeg skriver mere de kommende dage. Har du spørgsmål eller ting, du synes, vi skal uddybe, er du velkommen til, at tilføje en kommentar på artiklen.


HTC Touch HD - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Michael Laursen 26-11-2008 12:18:51

Hej!
Nu er jeg desværre kæmpe modstander af Microsoft på mobilen, da det ganske enkelt ikke virker til erhvervs brug. Men det kunne være sjovt at finde ud af flg. ting:

Kan den bruges i bilen med Bluetooth heatset? Dvs. kan man høre hvad der bliver sagt i den anden inde når man kører 110-130km/t på motorvejen.

Taber den forbindelsen til en samtale når den roamer fra 3 til GSM?

Genstarter telefonen i tide og utide?

Hænger den?

Mvh.
Michael

0 0
Kennyl 26-11-2008 12:38:59

Det passer nu ikke, at microsoft ikke virker til erhvervsbrug, har selv kolegaer og andre som jeg ved bruger windows mobiler og er glade for det, men derfor kan man jo godt have nogle dårlige erfaringer med nogle mobilmærker som har microsoft, eller med styresystemet som sådan.

Men nu er det jo en smagssag, og alle har ret til deres meninger.

Du kommer endvidere med nogle gode spørgsmål til test, det vil jeg også gerne vide noget om.

0 0
Michael Laursen 26-11-2008 13:16:56

Kennyl -> Tjaa.. jeg lyder gammel og sur... det er jeg nu også. :-) I mit nuværende firma har der været 3 Windows Mobile brugere inkl. mig selv. 2 x HTC og 1 X HP (2 forskellige HP'er pga. nævnte bugs). Ingen af dem bruger i dag Mobile pga. for meget bøvl.

Jeg brugte mobile i ca. 4 måneder ”2 x HP 614c”, og det var det rene pokker. Det endte da også med at jeg fik pengene retur, da HP ikke kunne hjælpe mig.

Hvis man læser lidt rundt på nettet, så er det de fejl jeg havde, der tit går igen med QTEK/HTC, HP og andre med WM på. Men så igen... Symbian har da også sine dårlige dage, men i det software synes jeg bare selve telefon-funktionen virker noget/meget bedre.

Men det med dårlig lyd går desværre igen på Windows Mobile både for HTC og HP, og den er svær at leve med.

0 0
Kennyl 26-11-2008 13:36:24

Ok, det lyder da heller ikke så godt. Man kan jo så håbe at bla.a. denne mobil (HD) er bedre. (godt vil jeg måske ikke betegne HD som en erhvervsmodel, men mere en personlig mobil. Ikke sagt at den ikke kan bruges som erhvervsmobil).

Jeg vil give dig ret i det at gå fra en mobil og så til en mobil, med PDA funktioner i, ikke har fult ud lykkedes endnu hos mobil/PDA producenterne, men synes de er tæt på.

Jeg tror også det handler lidt om at sætte sig ind i sit udstyr, mht. hvornår kan man gøre hvad hvordan (hvis man har købt en mobil med PDA funktioner som man skal bruge).
Lige som med ens PC. Jeg ved at hvis jeg har mere end 3 programmer åbent så kan jeg godt regne med at det går langsomt. Sådan er det jo også med Windows Mobile. Heldigvis har jeg set at der er kommet nemmere adgang til Joblist (som viser hvilke programmer er åbent) så man kan lukke programmer man ikke bruger, og dermed får størrer hastighed.

Kan du ellers fortælle lidt om hvad der "bøvlede" med dine andre telefoner?
Det med den dårlig lyd er det ved afpilning af media eller ved telefon opkald?

Skrevet lidt hurtigt, håber ikke der er for mange fejl :D

0 0
Zee 26-11-2008 09:23:13

Jeg har også ventet på telefonen i flere mdr, men nægter dog at give over 4000,- for en mobiltelefon, så jeg køber den nok først til februar :)
Men jeg gad godt vide hvordan GPS´en performer, f.eks. hvor lang tid den er om at finde satellitterne, der er i hvert fald nogle af de standalone GPS´er jeg har prøvet der har været flere minutter om det, og så kan man jo ikke bruge det til meget når man lige bliver spurgt om vej til et sted man ikke kender på gaden :)

0 0
Tue Topholm 25-11-2008 15:00:00

Nu har jeg ventet i flere mdr. på den, og nu ligger den der hjemme og venter på mig. JEg vil prøve at se om jeg kan teste nogle af tingene..

Men med hensyn til Netbank, Digital signatur osv. skal du nok skyde en hvid pil efter det.. Da det er windows mobile, der er begræsningen ikke HTC....

0 0
Kennyl 25-11-2008 15:02:14

Lyder godt :D

0 0
Kennyl 25-11-2008 13:54:56

Det jeg godt kunne tænke mig at få uddybet er hvordan den klarer afsplining af videoclips (ikke bare YouTube) og gerne længere film.
Hvordan klarer den at skrive længere mails og beskeder.
Og så ellers: GPS (google maps), og hastighed i menuerne generelt.
Når jeg kommer på mere, skriver jeg igen ;)

0 0
25-11-2008 13:33:40

Nu hvor skærmens opløsning er så god synes jeg det ville være sin plads, at testen besvarede, hvilke "avancerede" hjemmesider telefonens browser kan håndtere. Med andre ord kan telefonen afløse den bærbare computer?

I mine øjne skal man kunne gå i sin netbank...(de fire største banker) og man skal kunne anvende sin offentlige digitale signatur, f.eks. på TDCs hjemmeside.

Håber stadig (og venter) på sammensmeltningen mellem HTC HD'ens skærmopløsning og HTC Pro'ens tastatur...og nej tak - jeg har ikke lyst til panelerne på SEs X1.

Mvh Jes

0 0
Kim 25-11-2008 12:32:22

Vil være fint at høre om den har lige så dårlig modtagelse af mobilnet som de andre HTC´er. Kender flrer som har eller har haft en HTC hvor de ikke har haft net mange steder i DK. Specielt indedøre.

0 0

Om brug af cookies